Tirsdagspigerne er en klub i klubben for alle ”Piger over 18 år” med et handicap på max 48 hvis man spiller 18 huller og 53,9 hvis man spiller 9 huller
Vi lægger vægt på både det sociale og det sportslige. Vores formål for Tirsdagspigerne er at fremme det sociale netværk og samvær for alle interesserede piger/damer i Viborg Golfklub og samtidig give spillerne mulighed for at vedligeholde/forbedre den enkeltes golfspil.
Vi spiller på tirsdage fra april til oktober – starttidspunktet ændres alt efter de lyse aftener. I sommerferien/juli måned spilles der dog fællesturnering på onsdage for alle medlemmer i Viborg Golfklub.
Vi spiller 18 og 9 huller hele sæsonen – 9 huller med lidt senere starttidspunkter (sædvanligvis 1,5 timer efter 18-huller), så begge rækker slutter cirka samtidig. Vi spiller rækkeopdelt stableford, enkelte gange slagspil, krydrer runderne med nærmest flaget eller længste drive og ind i mellem spiller vi holdspil. Vi forsøger at gøre spillet sjovt, udfordrende og rigtig hyggeligt!
Efter hver turnering mødes vi til hygge og præmieoverrækkelse i klubhuset. Der er mulighed for spisning – menu bestilles sædvanligvis via golfbox.dk ved tilmelding til turneringen.
Tirsdagspigerne har desuden mulighed for at deltage i andre arrangementer.
Indtil videre er følgende arrangementer planlagt for 2026:
- Pink Cup: Pink Cup er en officiel klubturnering, hvor alle klubbens medlemmer kan deltage. Vi samler ind til Kræftens Bekæmpelse og håber på god opbakning.
- Udflugt: Hvert år arrangerer vi en endagsudflugt.
- Generalforsamling for Tirsdagspigerne: Generalforsamling afholdes altid den sidste tirsdag i september efter turneringen.
- Sæsonafslutning: Afslutningen på sæsonen afholdes første fredag i oktober. Vi starter med en golfrunde og slutter af med god mad og socialt samvær i cafeen.
Tilmelding til Tirsdagspigernes turneringer foregår via www.golfbox.dk. Sidste frist for tilmelding er sædvanligvis kl. 12.00 mandag før turneringen.
Sæsonfee for 2026 er 400 kr. Beløbet indsættes via mobilepay på nummer 2385QB. Ønsker du ikke at betale sæsonfee, kan du betale 50 kr. pr. gang. For bla. at lette det administrative arbejde ved turneringer og støtte Tirsdagspigerne, opfordrer komiteen til, at man betaler sæsonfee 🙂
Har du spørgsmål så kontakt gerne Dorthe Elmbo Knudsen på mobil: 22111834 eller mail: dorthe.elmbo@gmail.com. Vi glæder os til 2026 og ser frem til at byde nye og “gamle” medlemmer velkommen.
Med sportslig hilsen
Tirsdagspigernes komite
