Introduktion

• Viborg Golfklub er blandt de største i Danmark målt på juniormedlemmer og har gennem tiderne udviklet nogle af Danmarks bedste juniorer. Dette er bla. en afledt effekt af klubbens høje prioritet af juniorer og talentudvikling.

• Vi ønsker først og fremmest en klub hvor juniorerne trives blandt klubbens voksne og juniorerne imellem. Dette indebærer et højt forældreengagement, mange frivillige og ikke mindst mulighed for at juniorerne kan skabe gode kammeratskaber.

• Det skal være FEDT at gå til golf!  🙂   Vi tror på at fundamentet, er engagerede trænere og frivillige som elsker at arbejde med unge mennesker.

• Alsidige træninger, turneringer og konkurrencer på forskellige niveauer skaber mulighed for juniorernes sportslige udvikling.

• At spille golf kræver god fysik, meget øvelse, endnu flere fejl og ikke mindst fokus og koncentration. Men der skal også sludres, grines og laves fis og ballade. Derfor arrangeres der hvert år sociale aktiviteter såsom Golflejr med overnatning, bowling og andre ture, der planlægges i juniorudvalget

• Vi glæder os afsindigt til at se dig igen til træning og på banen  🙂 

Læs vores begynderfolder for juniorer

Kunne du lide dette? Del det...

Shares