Juniorholdturnering

Du finder tilmeldingsformular nederst på siden

Info om Aon Juniorholdturnering
Aon Juniorholdturneringen er en unik mulighed for alle klubbens juniorer under hcp. 40 for at repræsentere sin klub i en hulspilsturnering og konkurrere mod jævnbyrdige juniorer fra nærliggende klubber – og måske ende med at blive Danmarks bedste hold!

Aon Juniorholdturnering er en landsdækkende holdturnering for juniorer samt en enkelt ynglingerække. Turneringen består af 8 rækker fordelt på alder og handicap. Et hold består af 3-4 spillere, og holdene møder hinanden i en dobbeltturnering i puljer med 4 hold i hver. Der spilles hulspil fra scratch.

Det er en traditionsrig turnering hvor både golfegenskaber og venskaber udvikles.

Rækker
Der spilles i 8 rækker:

  • 1 Junior-Eliterække for spillere under 19 år. (4 spillere på hvert hold)
  • 3 Juniorrækker for spillere under 22 år. (3 spillere på hvert hold + evt. reserve)
  • 4 Juniorrækker for spillere under 16 år. (3 spillere på hvert hold + evt. reserve)

Junior-Eliterækken:
Ingen nedre handicapbegrænsning.
Spillerne må højst fylde 18 år i løbet af kalenderåret, dvs. at spillerne skal være under 19 år hele kalenderåret.
Piger og drenge kan deltage på holdet.

U22-rækken:
Der gælder følgende nedre hcp. grænser i U22-rækkerne:

  • 22 A: Ingen nedre handicapbegrænsning
  • 22 B: Hcp. større eller lig med 11,5
  • 22 C: Hcp. større eller lig med 18,5

I U22-rækkerne må spillerne højst fylde 21 år i løbet af kalenderåret, dvs. at spillerne skal være under 22 år i hele kalenderåret. Piger og drenge kan deltage på holdet.

U16-rækken:
Der gælder følgende nedre hcp. grænser i U16-rækkerne:

  • U16 A: Ingen nedre handicapbegrænsning
  • U16 B: Hcp. større eller lig med 11,5
  • U16 C: Hcp. større eller lig med 18,5
  • U16 D: Hcp. større eller lig med 26,5

I U16 rækkerne må spillerne højst fylde 15 år i løbet af kalenderåret, dvs. at spillerne skal være under 16 år i hele kalenderåret.
Piger og drenge kan deltage på holdet. HCP er max. 40.

Turneringens afvikling 2016
Turneringen afvikles i 4 etaper:

1.   Indledende puljekampe
Afvikles inden 15. juli. Afvikles primært mandag og fredag eftermiddag.
Der er som udgangspunkt 4 hold i hver pulje, og der spille en hjemmekamp og en udekamp mod hvert af de andre hold. I alt 6 kampe i den indledende pulje.

2.   Mellemrunder til der er højst 4 hold tilbage i hver række i hver landsdel.
Afvikles i løbet af august måned.

3.   Landsdelsfinaler (øst og vest for Storebælt)
Afvikles medio september

4.   Landsfinale
Afvikles primo oktober

Vil du spille med på et hold?
Er du under 22 år og har lavere handicap end 40, og kunne du tænke dig at spille med på et af holdene i Viborg Golfklub, så udfyld en tilmeldingsformular ved at følge nedenstående link. Efter tilmeldingsfristens udløb vil Ungdomsudvalget, i samarbejde med trænerne, sammensætte holdene inkl. evt. reserver. Herefter vil du få nærmere besked.

Sidste frist for tilmelding er SØNDAG D. 14. FEBRUAR. Bemærk: Tilmeldingsformularen SKAL benyttes for at komme i betragtning til et hold.

Tilmeldingsformular til Aon Juniorholdturnering – spiller

Vil du være holdleder?
Kunne du tænke dig at være holdleder på et af juniorholdene, så udfyld en holdlederformular ved at følge nedenstående link. Herefter vil du få nærmere besked.

Tilmeldingsformular til Aon Juniorholdturnering – holdleder

Nærmere info om Aon Juniorholdturneringen kan ses på Dansk Golf Unions hjemmeside – KLIK HER

Kunne du lide dette? Del det...

Shares

Skriv et svar

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Post comment