Husk at læse advarsler i Golfbox før du booker tid
Vi oplever desværre, at advarslerne i GolfBox ofte bliver overset ved tidsbestilling. Det kan give overraskelser på banen – for eksempel hvis der er gunstart eller andet.
Derfor vil vi gerne bede alle om altid at læse eventuelle advarsler, inden der bookes tid.
Onsdag eftermiddag:
Hver onsdag eftermiddag har Onsdagsherrerne baglæns gunstart.
Det betyder, at der kan være begrænsede muligheder for almindelige tee times, og at man måske kun kan nå at spille 6, 9 eller 15 huller, før banen skal være fri til gunstarten.
Advarslen onsdag eftermiddag ser således ud:
Tirsdag, onsdag og torsdag formiddag:
Hvis man booker tid før kl. 9.00 tirsdag, onsdag eller torsdag, vil der komme en advarsel i GolfBox om, at der starter en gunstart kl. 9.00. (Seniorerne, Oldboys og Morgenfruerne)
Seniorerne, Oldboys og Morgenfruerne fylder sjældent alle 18 huller, så der vil ofte være mulighed for at fortsætte runden “inde” i gunstarten, hvis der er plads.
Det er dog altid gunstarten, der har fortrinsret.
Advarslen tirsdag formiddag ser således ud:
Der kan også være advarsler ved f.eks:
- gæstegunstarter
- turneringer
- prikning af greens
- andet
Vi håber derfor, at alle vil hjælpe med at læse advarslerne i GolfBox inden/når I booker tid, så vi sammen kan sikre en god oplevelse for alle spillere på banen.
Tak for hjælpen !!


