Lokale vindere af Viborg U22 Open.
Gennem en del år har Viborg Golfklub lagt bane til afviklingen af en ranglisteturnering for elitespillere under 22 år.
Således også i år hvor turneringen, der normalt afvikles over 36 huller, på forhånd måtte reduceres til 18 huller, da den fortsatte nattefrost ikke gjorde det muligt at spille til sommergreens før op ad dagen. Der blev af samme grund spillet på Combibanen.
Dette afholdt dog ikke 50 spillere fra hele landet i at møde frem og deltage i turneringen.
Selv om det er først på sæsonen, blev der spillet god golf, og da dagen var omme, kunne vi glæde os over, at det var 2 lokale spillere, der tog førstepladsen i henholdsvis dame- og herrerækken.
Damerækken blev således vundet af:
Marie Eline Madsen 74 slag (+1)
Og herrerækken blev vundet af:
Mathias Thybo 70 slag (-3)
Stort tillykke til begge og tak til firmaerne Companys og Mr. Johs., som var præmiesponsorer.