Søndag den 27.4 blev der igen afholdt U22 turnering her i Viborg, en turnering over 36 huller.
Tilslutningen var optimal på drengesiden, hvorimod pigerne gerne kunne have været flere.
I strålende solskin og med let vind, var konditionerne rigtig gode og 87 unge mennesker gik fra morgenstunden på med krum hals.
Handicapspændet gik fra +4,4 til 16.5, så der blev spillet meget god golf .
På pigesiden svingede udsigten til sejr mellem to Silkeborg piger. Det blev dog Frederikke Moth-Pedersen, der til sidst vandt over Silkemarie Jepsen Lundh med Josephine Astrup fra Horsens på en 3. plads.
Hos drengene blev det lidt for spændende.. På trods af at have ligget i føring med -1/-2 fra hul 12, måtte Rasmus Lange fra Aalborg, med en boogie på hul 18 ud i playoff med Oliver Kornum fra Odder og Karl-Emil Madsen fra Viborg.
Det blev hul 9, som lagde græs til omspillet og efter 3 gode, omend forskellige drives, kunne Rasmus fra semiroughen på hul 8 lægge bolden op til 20 cm fra flaget på hul 9, et klasse slag og så var den match afgjort.
Det blev så Oliver Kornum fra Odder på en anden plads og Karl-Emil Madsen fra Viborg, der blev nr 3.
En dejlig lang dag, med sol, vind, godt humør, dejlig mad fra Goma og meget få ‚knaster‛. Herligt med Elitens, fortrinsvis piger, der hjalp til med alt det praktiske.