Resultater fra Kaffekop’en
Søndag den 2. juni afvikledes den traditionsrige turnering Kaffekop’en, sponsoreret af firmaet Peter Larsen Kaffe.
Igen i år var turneringen meget søgt, idet 111 spillere havde tilmeldt sig turneringen. Der var således fyldt godt op på banen.
Som ved tidligere års turneringer var Peter Larsen Kaffe sponsor af morgenmaden og havde i øvrigt sponsoreret de mange flotte gaver.
Turneringen blev afviklet i dejligt sommerligt vejr uden nævneværdig vind, så det var perfekte rammer.
Der blev spillet i 4 rækker, og der var også i år hård konkurrence om præmierne på det imponerende gavebord.
Der blev spillet om ”nærmest flaget” på alle par 3 huller. Vinderne af denne konkurrence blev:
Hul 2 Brian Nysom
Hul 7 Søren Bach
Hul 21 Svend Jakobsen
Hul 27 John Pedersen
Vinderne af de 4 rækker blev:
A-rækken: Henrik Marager 37 point
B-rækken: Knud Overgaard 36 point
C.-rækken: Arly Kristensen 39 point
D-rækken: Kurt Nielsen 37 point
Efter præmieoverrækkelsen nåede de fleste af dagens præmietagere med på gruppefotoet foran Peter Larsen Kaffes sponsorbanner.
Vi takker endnu engang Peter Larsen Kaffe for det flotte arrangement.