Det blev til en spændende og blæsende weekend for Viborg Golfklubs 11 divisionshold.
Klubbens elitedivisions damehold sikrede sig i weekenden førstepladsen i deres pulje, og skal til september spille om medaljer for andet år i træk. Et stort tillykke skal lyde fra klubben – sejt gået. Vi krydser fingre for metal 🥇🥇
Det var ikke kun klubbens elitedivisions damehold, der brillierede. Det blev også til direkte oprykning for vores 4. divisionsherrer hold og 2.divisions ungdomshold, der rykker op i 3. divisions og 1. division, mens vores kval.række damer og seniorer skal spille om oprykning til 3. division i Kalø til september.
Kom så VGK!!
Viborg Golfklub skal takke alle spillere for en god sæson med rigtig god golf og højt humør – rigtig godt kæmpet gennem hele sæsonen.
En stor tak skal også lyde til alle jer, der har været ude at støtte klubbens hold 👏🏻👏🏻
Resultaterne fra weekenden kan findes under elite på klubbens hjemmeside:
https://www.viborggolfklub.dk/elite/
Elitedivisions damer:
I weekenden skulle Viborgs damehold i Elitedivision igen ud at vise sit værd. Om lørdagen skulle de møde Trehøje på hjemmebane og om søndagen Odense på udebane.
Lørdag blev det til en storsejr over Trehøje, og resultatet endte med cifrene 11-1 til Viborg. Viborgs damer vandt alle dagens matches bortset fra en enkelt af de to foursomes, som endte med at blive en spændende kamp. Den skulle afgøres på det 18. hul, hvor en solid par betød at Viborg og Trehøje endte med at dele deres foursome.
Søndagens kamp mod Odense bød dog på større udfordringer. Stillingen efter dagens første to foursomes var helt lige, og nu var singlerne derfor ekstra afgørende. Her var der ligeledes kamp til stregen og 3 af de 4 singler endte på hul 18, hvor Viborg desværre måtte se sig slået af Odense. Det blev et snævert og bittert nederlag.
Weekendens resultater var alligevel nok til at klare skærene, og at holdet blev gruppevindere af deres pulje i Vestkredsen. Derfor skal spillerne nu forberede sig til medaljespillet i september, hvor de alle skal gøre sit bedste for at få medaljer med hjem til klubben.
Elitedivisions herrer:
Herrenes førstehold spillede lørdag hjemme mod Gyttegård på hjemmebane. Efter en hård formiddag var de bagud 6-0, og på trods af flot spil om eftermiddagen, ender de med at tabe 8-10.
Om søndagen var de på besøg hos Odder. De måtte desværre, se sig slået af et yderst velspillende hold, og ender desværre med at rykke ned i 1. Division.
Kval. række damer:
For første gang i sæsonen skulle kvalrækken for damer spille både lørdag og søndag. Holdet skulle kun bruge en sejr, så var oprykningsspillet sikret. Om lørdagen tog vi i blæsevejr imod Struer, og der var lagt op til en intens og spændende match. Holdet storspillede og vandt hele 7-2 over Struer, og oprykningsspillet var sikret. Oprykringspillet blev i vanlig tro fejret af damerne med en frokost og en øl efter matchen.
Om søndagen skulle holdet til Herning, hvor damerne inden teetime kl 9.30 var sat under pres, da det blev “aftalt” med Herning, at kampen skulle være spillet færdig inden klokken 13.30, hvor Danmark skulle spille OL finalen i håndbold. Holdet holdte ord, og sejren på 5,5-3,5 over Herning blev fejret over en frokost med øl og håndbold i baggrunden. Det nye damehold sluttede sæsonen af med at være ubesejret.
1 Divisions herrer:
2 holdet startede i denne weekend på hjemmebane mod Randers. En match, hvor vi med en sejr kan sikre os oprykning i det tilfælde at Tange Sø vinder over Rold Skov.
Lørdagsmatchen ender 10-2 og Tange Sø slår Rold, og dermed er vi sikret oprykning til tredjedivision inden søndagens runde.
Søndag spiller vi ude mod Rold, hvor vi trods blæsten spiller god golf og vinder 7-5. Efter runden nød vi et velfortjent glas champagne, og glædede os over den gode afslutning på divisionssæsonen. Vi vinder samlet puljen med 4 point ned til andenpladsen.
1 Divisions herrer:
Inden de sidste 2 spillerunder var oprykning en mulighed. Dette ville højst sandsynligt kræve en sejr over Mollerup på hjemmebane lørdag, og gerne mere end 7-5.
Desværre gik det ikke helt som planlagt og vi måtte indkassere et nederlag på 7-5. Dermed kunne vi ikke selv afgøre puljen.
Søndag skulle vi møde Hobro på deres bane. Her blev det til en sejr på 7-5.
Da vi bliver nr. i puljen, er oprykning stadig en mulighed, da Mollerup, afhængig af resultater i 3. Division, muligvis ikke kan rykke op.
Kval. række herrer:
3 matchweekend skulle afvikles, hvor turen gik til det ubesejrede Skive-mandskab. Alle kampe forblev tæt igennem hele lørdagen, selvom vinden spillede en stor og drillende faktor.
Der sker desværre det man altid frygter lidt på golfbanen, at vores kaptajn bliver ramt af en vildfaren bold i ansigtet. Dette medfører lægehelikopter og ambulance. Vi får tilset kaptajnen og bliver enige om, at jeg tager med i ambulancen og vi trækker os fra matchen.
Han er heldigvis ovenpå igen og var med ude at kigge på turneringens sidste spilledag. Hjemmebane mod Tange Sø.
Her smider vi vores stærkeste kort i 1. singlen, Klaus “Press” Andersen, som formår at vinde 8&7. Dette giver så meget medvind til resten af holdet, at vi samlet formår at hive en 10-2 sejr i land.
Dermed ender sæsonen for vores vedkommende med en 3. plads, men med et par marginaler vores vej, kunne det have set helt anderledes ud. Vi glæder os til at forbedre resultatet næste sæson.
Kval. række seniorer:
Seniorerne spillede udekamp i Randers lørdag og hjemmekamp søndag mod Tange. Lørdagens udekamp blev vundet 9-4.
Søndag var der topkamp i Viborg Golfklub mod Tange Golfklub. Kampen blev vundet med en overbevisende 11-2 sejr💪 Dermed skal seniorholdet spille oprykningsspil til 3. division den 14. september i Kalø Golfklub.
1 divisions veteraner:
Lørdagens match i Skanderborg blev tabt med 8-5 og søndagens match hjemme mod Aarhus, ligeledes blev tabt med 8-5.
Holdet rykker ned i den næstbedste række, som er 2 division. Vi er klar til at gøre vores bedste i næste sæson, så vi igen kan få et hold i landets bedste række for Veteraner.
Kval. række superveteraner:
Viborg Golfklubs Superveteranhold spillede i weekenden mod Mollerup på udebane samt hjemme mod Odder. Det blev til 2 flotte sejre. Vi skulle slå Odder med min. 9-4 for at vinde puljen og dermed spille oprykningsmatch om en plads i 1. Division. Vi vandt med 8-5 og glippede hermed oprykningsspillet. Men alt i alt en flot præstation af klubbens aldrende spillere.
Skulle der være damespillere som er fyldt 60 eller fylder 60 i 2025 og som har lyst til at spille turneringsgolf så ring mig. Er der herrespillere med mod på turneringsgolf som er eller fylder 70 inden udgangen af 2025 så kontakt mig venligst.
Ungdomsholdene:
Sæsonmålet for vores hold i ungdomsrækkerne var oprykning. Det lykkedes med en stærk slutspurt mod Aalborg på hjemmebane at sikre oprykning til 1. division. Det bliver nu vores prioritet i 2025 at forsøge at komme i Eliteserien. Det er bestemt muligt med den stærke ungdomstrup og talentudvikling vi har i Viborg. Her er vores spillere i kvalifikationsrækken et godt eksempel. Holdet fik to flotte sejre i weekenden og vigtigst af alt, en masse erfaring og gode oplevelser med divisionsgolf. På sigt er disse spillere jo vores fødekæde til førsteholdet!