EDGA (European Disabled Golf Association), er Europatouren for spillere med en udfordring i hverdagen. Det kan både være kognitivt og fysisk. Alt efter hvor svært dit handikap er kan du få forskellige licenser.
Jacob Bisgaard er lige under den højeste kategori, som hedder Access Plus. Den højeste kategori hedder WRG4D (World Ranking for Golfers with Disability).
Jacob venter i øjeblikket på, at få godkendt sin WRGD4Dlicens. Det betyder dog ikke, at han ikke allerede nu fremgår på verdensranglisten, for det gør han, men i Access plus kategorien. Access plus er tiltænkt til de spillere som kun vil spille nationale turneringer, og ikke internationalt.
Jacob er EDGA spiller på grund af en hjerneskade han fik for 17 år siden i en trafikulykke. Jacob klarede sig mildest talt rigtigt godt, til EDGAranglisteturneringen i Hørsholm i weekenden. og han har sendt denne beretning til klubben:
“I weekenden den 18.-19. Juli spillede vi en EDGA ranglistet turnering i Hørsholm. 16 spillere fordelt fra 3 lande stillede op i A-rækken (den højeste række i EDGAregi, bestemt efter spillehandikap), som også jeg spillede i.
A rækken spiller altid slagspil, b- og c rækken spiller stableford. På trods af vejrudsigten sagde regn og blæst, undgik vi dette og fik dejligt vejr og spille i. Lidt blæst, men der skulle jo også være plads til de par skæve slag jeg havde.
Efter første runde om lørdagen, lå jeg på en flot og overraskende 2. Plads.
Min kammerat Daniel lå her på en 1. Plads. Daniel mangler venstre arm fra albueleddet og ned, og på trods af det førte han med 1 slag ned til mig. Efter første runde lå Daniel på +1, jeg på +2. Jeg havde så yderligere 4 slag ned til nummer 3 på +6.
Søndag startede, og jeg spillede blændende. Det kunne man så ikke sige om Daniel. Så allerede efter 6 huller var jeg foran med 1 slag.
Herefter gik det stærkt, for jeg spillede helt vildt godt og lavede par på 3., 4., 5., 6., 7., og en birdie på hul 10. Jeg kunne allerede se mig selv i klubhuset til sejrsceremonien. Daniel havde et par gode huller, men da vi kommer til hul 17, smider han 2 bolde i vandet, og her går han over til mig og ønsker mig tillykke. Jeg laver en bogey på 16.-17. Og et par på 18. Men her er jeg allerede 3-4 slag foran Daniel.
Daniel falder igennem, og bliver nummer 4. Hvorimod en 3. Spiller ved navn Jon, gik en super runde. Men på trods af det gik jeg finale runden 2 slag bedre end om lørdagen, og vandt derfor med 4 slag ned til nummer 2, Jon”
