Prikning af greens i uge 36 og 37.

Så er det blevet tid til, at greens skal prikkes. Formålet med at prikke greens er at give ny ilt til rødderne ved at løse jorden op, så rødderne kan gro. Overfladevand fra greens forsvinder hurtigere og arbejdet fremmer udviklingen af ædle græsser frem for enårige rapgræsser, som er mere modtagelige for sygdomme (sneskimmel m.fl.). Desuden fjernes der et filtlag bestående af gammelt og dødt materiale samtidig med at der tilføres sand, hvilket optimerer muligheden for at forbedre jordteksturen.

Greenkeeperne forsøger at genere spillet mindst muligt, medens prikningen står på. 

 De seneste år er der blevet investeret i noget nyt materiel til netop denne type arbejde, og det er en medvirkende faktor til at greenkeeperne ofte er i stand til at færdiggøre prikning af en hel sløjfe på ca. 8 timer. Samtidig betyder det nye materiel en væsentlig nedsat restitutionstid på greens. Eksempelvis bliver hele processen med prikning fulgt op af en eftersåning af greens, hvilket er medvirkende til at lukke hullerne hurtigere end tidligere. Alt sammen til glæde for medlemmer og gæster.

Vi håber på jeres forståelse for det arbejde, som skal udføres på greens. Det er med til at vi kan fastholde den flotte standard, vores bane har.

[vc_gallery images=”6681,6673,6680,6679,6674,6678,6677,6676″ columns=”5″]

Kunne du lide dette? Del det...

Shares