Pink Cup afviklet den 14. juni 2026

 

Ligesom sidste år havde Pink Cup komiteen arrangeret den årlige Pink Cup turnering på en søndag, og også i år var der meget flot opbakning fra klubbens medlemmer, idet i alt 92 spillere havde tilmeldt sig til turneringen.

Hovedformålet med turneringen er at indsamle penge til Kræftens Bekæmpelse. De indsamlede midler går til arbejdet med at forske, forebygge og yde patientstøtte inden for brystkræft.

Også i år var der god opbakning fra de mandlige medlemmer, idet 26 støttede op om indsamlingen.

Der blev spillet turnering over såvel 18 som 9 huller. 23 spillere deltog i 9-huls turneringen.

I tilknytning til turneringsaktiviteterne afvikles der et amerikansk

lotteri, hvor mange af byens erhvervsdrivende traditionelt velvilligt sponsorerer fine gevinster. Også i år var der således mange præmier på præmiebordet, og mange af de deltagende fik andel heri.

Viborg Golf Cafe sponsorerede bane sandwiches, som under runden blev bragt ud til spillerne sammen med drikkevarer. Viborg Golf Cafe sponsorerede også kaffen og kagen, som blev serveret efter spillet. Der skal her lyde en stor tak til Viborg Golf Cafe for det meget flotte sponsorat.

 

Også stor tak til alle deltagerne og de bidragende erhvervsdrivende for støtten til indsamlingen. Den turneringsfee, deltagerne betaler, går således ubeskåret til Kræftens Bekæmpelse.

 

Golfturneringen blev afviklet som en traditionel Stableford turnering, hvor damerne var opdelt i 2 lige store rækker. Mændene spillede i en særskilt herre række, og i 9 huls turneringen kunne såvel damer som herrer tilmelde sig. Der blev her spillet i én række.

Der er tradition for, at der ud over selve turneringen også konkurreres om ”Nærmest flaget”. På alle par 3 hullerne på 18 huls banen og 9 huls banen var der således mulighed for at prøve lykken.

 

Resultaterne i konkurrencen ”Nærmest flaget” blev følgende:

9 huller

Hul 2                Ingen ramte greenen i første forsøg

Hul 7                Maria Vognsen

 

18 huller

Hul 11              Claus Hermann

Hul 14              Mathilde Vognsen

Hul 21              Kathrine Vognsen

Hul 27              Rikke Sørensen

 

Resultaterne i dagens Stableford turnering blev følgende:

 

A-Rækken (Damer)

  1. Anne Lykke Pedersen 41 point
  2. Maibritt Grøn Steffenauer 37 point
  3. Randi Gosvig Jensen 36 point (hcp)

 

B-Rækken (Damer)

  1. Anne Marie Buch 33 point (hcp)
  2. Kirsten Garval 33 point
  3. Agathe Andersen 32 point

 

C-Rækken (Mænd)

  1. Jan Simonsen 36 point
  2. Børge Knudsen 34 point (hcp)
  3. Kurt Langeland 34 point

 

9 Huller (Begge køn)

  1. Hanne Brolin Gade 19 point
  2. Tina Berg Henriksen 18 point
  3. Annika Sand 17 point (hcp)

 

Ved eventuel pointlighed var det spillerens handicap, der var afgørende for placeringen.

Også i år havde Gunner Kristiansen og Mogens Andersen udsat en hole-in-one præmie bestående af en uges ophold i deres lejlighed i Spanien. Heller ikke i år var der nogen, der præsterede det ultimative slag, men stor tak til dem begge for det flotte initiativ.

 

Henrik Marager havde igen i år sponsoreret et beløb pr. scoret birdie. Også tak for dette bidrag.

 

 Tak til alle deltagerne for den flotte opbakning.