Vær opmærksom på at passe på græsset især i frostvejr.
Se interessant video HER
Græsset er opbygget af celler, som består en hård cellevæg og et celleindhold med alt det levende. Hvis der bliver frost og der dannes iskrystaller i cellen, kan cellevæggen sprænges og cellen dør. For at undgå det, laver vores græsser en vinterhærdning om efteråret, hvor de producerer ’kølervæske’, som bl.a. er nogle organiske forbindelser. Vi hjælper græsset med bedre vinterhærdning ved at udbringe mikronæringsstoffer. På den måde kan de bedre overleve vinteren.
Vinterhærdningen forsvinder igen, når foråret nærmer sig, og græsset igen skal til at vokse. Græsset er her uden hærdning mere følsomt overfor frostskader. I det tidlige forår er græsset særlig svagt. Jorden er kold og rødderne er meget lidt aktive, mens toppen har meget varierende temperaturforhold. Det giver en disharmoni mellem top og rod. Græsset på greens er især følsomt, fordi både top og rod er meget små, og derfor er der meget lidt ophobet energi (en slags sukker).
Kørsel og gang gennem vinteren og det tidlige forår kan smadre mange celler – både generelt men især i forbindelse med frost. De små greenplanter er af ovennævnte grunde især følsomme. De har ikke ressourcerne til hurtigt at reetablere vævsmateriale. Se evt. DGUs video om greens og vinter nedenfor.
På greens er sneskimmel en svamp, som giver runde døde pletter. Sneskimmel har en større ødelæggende effekt på greens end på fairway. Greens behandles i det sene efterår med et middel, der slår svampesporer ihjel. Sporerne er kimen til nye svampeangreb. Efter behandling opsættes afspærring omkring greens, så der hverken gås eller køres på greens før det igen bliver forår. Herved hindres, at svampesporer fra fairway bliver slæbt ind på greens via sko og dæk.
