Der er mange mennesker på banen, hvilket er dejligt, men desværre oplever vi også nogle uhensigtsmæssige episoder, hvor golfklubbens greenkeepere er ”i vejen” for spillere, der dårligt har tid til at vente med at komme videre i spillet.
Greenkeeperen bærer høreværn, så man ikke sådan lige kan ”råbe dem op”, men de er naturligvis opmærksomme på, at der spilles på banen, og vil hjælpe spillerne igennem på bedst mulig måde”.
AFVENT signal fra greenkeeperen, inden du slår dit slag.
Det er altid greenkeeperen, som bestemmer, hvornår det kan passe ind i forhold til arbejdsopgaven at vinke spillerne frem. Respekter, at greenkeeperen passer sit arbejde og gør sig umage – så banen kan blive så god som overhovedet muligt.
Hvis du spiller sammen med en rastløs golfspiller, der lægger an til at slå, før der er plads, så stop spilleren! Det er ikke i orden at være til fare for andre på golfbanen.
I samme ombæring kan vi gøre opmærksom på, at det også gælder på DRIVING RANGE, hvor man IKKE må slå bolde mod indsamlingsbilen, når der samles bolde.

