Viborg Golf Klub har igen i år startet et hold begyndere under “Kvinder og Golf” konceptet. Holdet er denne gang bestående 6 kvinder og unge piger, der startede op torsdag den 22. maj.
Vi mødtes i Loungen og efter en fortælling om klubben og hvad Kvinder og Golf forløbet indebærer, åbnede Casper shoppen for holdet og vi talte om dress code og udstyr og fokus på første indkøb burde være sko og en handske.
På vejen op til drivning range gjorde vi stop ved Jyske Bank Golf Boxen, hvor Jonas mødtes med gruppen. Her blev det også til en kort gennemgang af Boxens muligheder.
Sidste stop blev Driving Range, hvor første lektion kunne begynde. Og indlæringen var hurtig – sikke flotte slag, der kom ud på rangen!
Den første aften blev afsluttet i Loungen med fælles spisning og alle drog fra klubben med stor lyst til et glædeligt gensyn på torsdag!