Klubmestrene for 2019 i Viborg Golfklub er nu fundet.

Gennem efterhånden mange år er klubmesterskaberne i Viborg Golfklub blevet afviklet over 2 weekender i månederne august og september. Turneringsdagene er som udgangspunkt blevet fastlagt på de datoer, som DGU foreslår, da vi derved styrer uden om kampe i danmarksturneringen,  oprykningsspil mv.

Første spillerunde fandt sted i weekenden 31. august – 1. september. Dette faldt desværre sammen med afholdelsen af Fyrværkerifestivalen, og har efter sigende afholdt nogen fra at tilmelde sig klubmesterskaberne. Næste år, vil vi derfor undgå at klubmesterskaberne starter i forbindelse med dette store arrangement i byen.

Sponsor for klubmesterskaberne har igen i år været Dahl Pedersen (forhandler af Volvo og Renault).

I weekenden 31. august – 1. september blev der spillet slagspil fra scratch.

I rækkerne junior, primeage og midage spilles der 54 huller, og rækkemestrene findes efter de 3 slagspilsrunder.

Rækkemestrene og runner up i de nævnte grupper blev:

Junior piger                     Maria Eline Madsen                           (228 slag)

                                   Johanne Lundorff                             (247 slag)

 

Junior drenge              Mathias Thybo                                 (223 slag)

                                   Nikolaj Lange Andersen                     (224 slag)

 

Primeage damer          Christina Juel Olsen                          (228 slag)

                                   Helene Rolighed Larsen                     (247 slag)

 

Primeage herrer          Mathias Hentze Andersen                  (205 slag)

                                   Nikolaj Lund Jensen                          (211 slag)

 

Midage damer              Mette Thomsen                                (256 slag)

                                   Lisbeth V. Thybo                              (282 slag)

 

Midage herrer              Ian Jørn Jensen                               (219 slag)

                                   Martin Quist                                    (223 slag)   

I weekenden 21. – 22. september har der været afviklet hulspilsmatcher for at finde vinderne af rækkemesterskaberne for rækkerne seniorer og veteraner og for at finde klubmestrene for henholdsvis damer og herrer.

Rækkemestrene og runner up i rækkerne senior og veteran blev:

 

Senior herrer               Preben Pedersen

                                   Claus Hermann                                (runner up)

 

Veteran damer            Irene Schou Kruse Pedersen

                                   Ulla Halskov Christiansen                  (runner up)

 

Veteran herrer            Jørgen Villy Jarsskov

                                   Bent Haugaard                                 (runner up)                                   

 

Klubmestrene for damer og herrer findes blandt de 8 bedste damer og de 16 bedste herrer på tværs af rækkerne junior, primeage og midage i slagspilsturneringen, der som nævnt blev afviklet for 3 uger siden.

Årets klubmestre 2019 og runner up for damer og herrer blev::

Klubmester damer       Marie Eline Madsen        

                                   Christina Juel Olsen                          (runner up)

 

Klubmester herrer       Troels Wolff Hansen

                                   Martin Quist                                    (runner up)

 

Vi ønsker alle TILLYKKE med de fine placeringer

 Der skal også lyde en stor TAK til klubmesterskabernes sponsor – Dahl Pedersen

                                             

 

Kunne du lide dette? Del det...

Shares