I weekenden 26. – 27. september blev slagspilskonkurrencerne i årets klubmesterskaber afviklet.

 

Klubmesterskaberne afvikles traditionelt over 2 weekender med 14 dages mellemrum, og i den første weekend spilles der udelukkende slagspil fra scratch.

Deltagerne i aldersgrupperne Junior, Primeage og Midage spillede 36 huller om lørdagen, og 18 huller om søndagen.

For deltagerne i aldersgrupperne Senior, Veteran og Superveteran, spilledes der 18 huller lørdag og 18 huller søndag.

Resultaterne i slagspilsrunderne i første weekend danner grundlag for at finde de spillere, der skal gå videre til kampen om rækkemesterskaberne og det egentlige klubmesterskab for damer og herrer.

 

Den endelige afgørelse finder sted i weekenden 9. – 10. september. I denne weekend spilles der udelukkende hulspil efter cup-systemet, således at deltagelsen er slut, når man taber sin hulspils match.

Vi håber at mange af klubbens medlemmer vil møde frem i finale weekenden og følge spillerne, og samtidig  være med til at fejre vore række- og klubmestre ved den fælles præmieoverrækkelse i loungen.
Klubben er denne dag vært ved kaffe og kage til præmieoverrækkelsen.


Det er igen Volvo- og Renaultforhandler Dahl Pedersen, der er sponsor ved mesterskaberne, og fra klubbens side skal der lyde en stor TAK til Dahl Pedersen for sponsoratet.

 

Nedenfor ses nogle stemningsbilleder fra mesterskabernes første runde.