Fredag den 19. maj afholdte Viborg Golfklub sin store Jubilæumsturnering for klubbens spillere.

Ca. 100 golfspillere slog ud kl 0900 i strålende solskin med forhåbningen om at brænde banen af.

Klubben var, under runden,  vært for banesandwich samt kolde forfriskninger. Efter runden blev dagens spil vurderet og diskuteret på vores nye terrasse ledsaget af en kold øl/vand.

 

Dagen blev afsluttet med en jubilæumsmiddag. Goma diskede op med veltillavet mad som blev indtaget mens solen smukt forsvandt bag klubbens par 3 bane. Dagens vindere blev hyldet med gavekort fra Shoppen hvorefter musikken skruede et par decibel op. Dansegulvet blev hurtigt fyldt og festen fortsatte til midnat hvor spillere med påhæng, trætte vendte hjemad med mindet om endnu en skøn dag på Viborg Golfklubs bane.

 

TAK til alle deltagere for en rigtig fin dag.

 

 

Kunne du lide dette? Del det...

Shares