Familiedag d. 26/4.
I lørdags afholdt vi vores åbent hus-arrangement Familiedagen.
På dagen mødte der 36 friske børn, voksne og teenagere op, der sammen med vores trænere og frivillige prøvede kræfter med en golftræning og en tur på Play & pay banen.
Hele dagen sluttede af med Kaffe, kage og saftevand fra GOMA. Man tak for alle de interesserede familier der deltog og tak til vores frivillige for at hjælpe til på dagen!
Golfensdag d.27/4.
Søndag d. 27. april afholdt Viborg Golfklub golfens dag i det skønneste forårsvejr. Dagen startede kl. 10 med velkomst i klubhuset, hvorefter vi gik en tur ned til modsatte ende af driving range.
Undervejs blev der fortalt om Viborg Golfklubs arealer, faciliteter og en forklaring på et golfhul.
Vi fik trænet golfsvinget, spillet et par huller på pay&play banen, og sluttede dagen med kaffe og kage i Sparekassen Danmark Loungen ved Goma.
Annemarie fik fortalt alle de nye om golfklubben, og de muligheder man har ved opstart som golfspiller i Viborg Golfklub.
Dagen summede af liv, hvor der samtidig var u22 golfturnering, hvilket skabte en skøn stemning i golfklubben.
Vi fik besøg af 14 nye ansigter, hvoraf 6 lavede en indmeldelse på dagen. De andre ville blot snuse til golf, men tilkendegav en forventning om at komme igen.
Tusind tak til alle de frivillige, som var med til at give de nye en dejlig dag i vores skønne golfklub.