I dag vandt Marie Eline Madsen Elite Tour Finalen som blev afviklet i Sorø. De kvalificerede til finalen er de 12 piger og drenge som har gjort det bedst i årets løb. Efter 36 huller lørdag lå Marie 1 slag efter førstepladsen i +3. Men søndag vendte det og Marie gik runden i par og vandt pigerækken med 1 slag og samlet +3 over de 54 spillede huller.

 

Viborg Golfklub havde også en spiller i førerbolden for drengene om søndagen. Mathias Thybo var gået lørdagens 36 huller i par og delte førstepladsen. Desværre gik det ikke helt efter planen på finaledagen. Men flot var det alligevel at Viborg kæmpede med om sejren i to rækker.

 

I herrerækken deltog Nikolaj Lange som netop er blevet klubmester. Undervejs om lørdagen så det lovende ud. Nikolaj spillede sig midlertidig på en fjerde plads. Efter søndagen endte Nikolaj på 9. pladsen.

 

Alene at kvalificere sig til Elite Tour Finalen er en bedrift i sig selv og der skal lyde et stort tillykke til Marie Eline med den flotte sejr og de flotte placeringer til de 2 spillere fra Viborg Golfklub.

Kunne du lide dette? Del det...

Shares