Kæmpe maskine i arbejde på banen.
Vi har haft besøg af en imponerende skovnings- og udkørselsmaskine, som har stået for fældning og udkørsel af træ, rydning af skråningen samt klargøring af det nye tee-sted på Hul 11 i skoven.
På skråningen ved det nye hul 11 er døde grene og træer blevet fjernet. Derudover er døde grantræer på hul 10 samt dødt træ på hul 26 med en diameter på helt op til 1 meter også blevet fjernet.
Arbejdet har omfattet fældning og styning af store bøgetræer samt rydning af skråningen. Resultatet er blevet starten på et fantastisk flot Hul 11.
Maskinen, som hedder Ponsse Buffalo, vejer hele 24 tons, kan køre op til 24 km/t og trækker på alle 8 hjul.
Se billeder nedenfor.
