DAT åbner rute til Porto Santo og med forbindelse til Madeira

 Så er det tid til at bruge dine feriepenge. DAT åbner rute til Porto Santo og med forbindelse til Madeira

 
Udenrigsministeriet meddelte for nylig at de ville regionsopdele rejsevejledningerne, så det giver mulighed for at åbne for rejser til regioner med lav smitte i orange lande.

”Det var glædeligt at Udenrigsministeriet langt om længe besluttede at regionsopdele rejseanbefalingerne. Men desværre har det vist sig, at dette nærmest var en dårlig joke”, siger Jesper Rungholm Direktør i DAT og fortsætter:  ”Man har besluttet sig for så lave grænseværdier, at det fremstår både uartigt og useriøst. For eksempel ville det i dag kun være Hjørring og Læsø, som ville være åbne rejsemål i Danmark, hvis man skulle rejse her til”.

DAT har derfor søgt efter et ansvarligt alternativ til erstatning og anbefaler derfor den statslige tyske vurdering som findes her: https://www.auswaertiges-amt.de/de/ReiseUndSicherheit/portugalsicherheit/210900

”Den tyske regerings rejseanbefalinger, er anderledes end den danske. Regionerne Madeira og Azorerne, herunder øen Porto Santo, er eksplicit undtaget fra rejsebegrænsninger fra det tyske Udenrigsministerie, så alle tyskere, må godt rejse til Porto Santo og Madeira, men det må danskerne ikke. I min optik giver det ingen mening, at der er forskel, derfor har vi besluttet at starte ugentlige flyvninger til Porto Santo”, udtaler Jesper Rungholm.

Første prøvetur gik over al forventning. Procedurer og sikkerhed blev afprøvet og fundet i orden.

”Jeg er derfor meget glad for, at vi tog sagen i egen hånd. På vores prototype tur til Porto Santo i november, oplevede vi at Madeira og Porto Santo som perfekte rejsemål i denne svære tid. Ved ankomst på Porto Santo, var der kontrol i lufthavnen, det betød blandt andet, at alle passagerer fik målt deres temperatur og skulle fremvise negativ PCR test. Under vores ophold, tog hotellet, golfklubben, transport, caféer og butikker alle deres forholdsregler, for at bevare en Corona-fri ø”, fortæller Jesper Rungholm.

Weekend- eller 10 dagstur

DAT har sat flyvninger til salg frem til slutningen af marts, første tur er en jul- og nytårstur med afrejse den 27. december og retur den 3. januar. Fremover lægges der op til enten en weekendtur eller en 10 dages tur.

Der er udrejse fredag morgen fra Billund Airport og hjemrejse søndag fra Porto Santo. Ønsker man en længere ferie er der mulighed for at blive i 10 dage, hvor man rejser ud fredag morgen og flyver hjem søndag ugen efter.

Weekendtur:  

Prisen for flybilletten tur/ retur koster kr. 3.990 pr. person inkl. 1 x golfbag (15 kg) og 1 x indchecket bagage (15 kg)

Afgangstider sikrer at man kan spille både på ankomst- og afrejsedag.

10 dagstur:

Prisen for flybilletten tur/retur koster kr. 4.990 pr. person inkl. inkl. 1 x golfbag (15 kg) og 1 x indchecket bagage (15 kg)

Billetterne til Porto Santo inkluderer fuld service ombord, ekstra god plads ombord, selvfølgelig mundbind og udvidet hygiejne ombord som ved alle flyvninger.

 

COVID-19 test

De Portugisiske sundhedsmyndigheder har oplyst, at alle passagerer skal have en negativ covid-19 PCR test. PCR testen må ikke være ældre end 72 timer ved boarding i Billund Airport. Man skal også registrere sig på følgende hjemmeside: https://madeirasafe.com/#/login

Her indtaster man sine oplysninger og sender sit PCR test resultat. Dette skal ske 48 til 12 timer før boarding i Billund.

Hvis man ikke har en negativ PCR test, skal man have foretaget en covid-19 antigentest før afrejse i Billund Airport.  Testen vil foreligge indenfor 15 minutter og koster kr. 375.

Se mere her https://www.bll.dk/da-dk/planlaeg-rejsen/billund-lufthavn-er-et-trygt-sted-at-rejse-fra/covid19-test

Der bookes på www.sos.eu/da/covid-19-test

Yderligere skal der tages en PCR test ved ankomst i Porto Santo lufthavn, denne er gratis, og derefter skal man afvente svar på hotellet i isolation. Svaret vil komme efter ca. 12 timer.

Ved hjemkomst fra Porto Santo til Billund Airport anbefales det at passagererne testes for COVID-19. Dette gøres i lufthavnens testcenter. Svaret på testen kommer på Sundhed.dk indenfor 72 timer.

 

Golf eller ferietur til den portugisiske ø

På øen findes Porto Santo Golfe, en fantastisk 18 hullers golfbane og en 9 hullers par 3 bane, som er designet af golflegenden Seve Balesteros. Porto Santo Golfe er særdeles udfordrende og flere huller spilles langs Atlanterhavets kyst, så man skal passe på ikke at blive distraheret af den flotte udsigt.

Ved World Golf Awards i 2019 blev Porto Santo Golfe, sammen med to andre golfbaner, kåret som verdens bedste “up-coming” golfdestination.

 Hotel Vila Baleira

Hotellet har den perfekte beliggenhed direkte ved den 9 km lange, gyldne sandstrand. Hotellet byder på et væld af faciliteter. I hovedbygningen findes hyggelig bar, spillerum, opvarmet indendørs saltvandspool og nyrenoveret restaurant.

Prisen for hotellet starter fra 49,- EUR per person per nat – med All Inklusive og transfer mellem lufthavnen og hotellet samt fri golf på Porto Santo Golfe.

Hotel, transfer og golfpakke bookes direkte ved hotellet. Det vil være muligt at lave svipture eller overnatning på Madeira, hvis man har lyst til det.

 

Email: reservas.bal@ferpinta.pt

Telefon: 00351291980800

Se på  www.vilabaleira.com

 

Madeira

Øen Madeira byder på smuk natur, sol, hyggelige byer og gode restauranter. Ligesom Porto Santo har Madeira et skønt klima, pragtfulde blomster og en natur, der bærer præg af, at den vulkanske jord.

Der er daglige afgange fra Porto Santo med både fly og færge til øen Madeira.

Hotellet på Madeira bookes via email: reservas.bal@ferpinta.pt eller telefon: 00351291980800, som også vil være behjælpelige med at arrangere transport.

  

Ombord

De fleste af flyvningerne til Porto Santo vil som udgangspunkt blive fløjet med vores MD83 VIP-fly. Normalt har flyet med 172 sæder, men til disse Safe Travel ture, er flyet udstyret med 90 Business stole og kun 21 Economy stole. Alle sæder er Business class med fuld service tilpasset Corona tiderne.  Hvis dette VIP-fly ikke er til rådighed vil turen foregå på vores Airbus med 180 stole og hvor sædet i midten holdes ledigt. Samme gode service ombord.

 Belægning

DAT forbeholder sig ret til at aflyse, hvis salget indikerer en belægning under 50% på afgangstidspunkt. Det fulde beløb vil blive refunderet indenfor 72 timer. Hotellet accepterer også aflysning med kort varsel.

Rejseforsikring

Flere rejseforsikringsselskaber dækker rejser til orange lande, også ved Corona sygdom. Kun hjemtransport med special fly er normalt ikke dækket. Skulle en passager bliver syg med Covid-19 under opholdet på Porto Santo og ikke kan rejse hjem på den planlagte retur flyvning, vil DAT i samarbejde med dit forsikringsselskab sørge for hjem transport. Husk rejseforsikring og check selv betingelser.

Billetter kan bookes på www.dat.dk

Media henvendelse til: Jesper Rungholm på rungholm@dat.dk eller 4058 3755

 

Rejseplan kan ses HER

 

Kunne du lide dette? Del det...