Med virkning fra tirsdag d. 15/10 har baneudvalget og greenkeeperstaben besluttet at tage ERIK Combibanen i brug.
Combibanen består af de 18 mest “tørre” huller, så spil på vores bane i vinterperioden bliver en god oplevelse. Samtidig er det 2 sløjfer, der begge ender ved klubhuset.

Dette har været nødvendigt, da fairways på flere af hullerne på specielt gul og blå sløjfe nu er meget våde, hvilket gør det vanskeligt at køre med maskiner.

Hullerne skal spilles i følgende rækkefølge: Forni: 10-11-12-13-14-15-16-17-18
Bagni : 1-2-3-24-25-23 -4-6-7

Alle huller, som IKKE er nævnt ovenfor, er LUKKET for spil.

Combibanen er rated, og vi gør opmærksom på, at der fortsat kan ske handicapregulering, når der spilles til sommergreens.

Hvis der er rimfrost eller frost på sommergreens, skal der spilles til vintergreens. Det vil blive skiltet på hul 10 og hul 1 samt ved klubhuset.

FØRST NÅR SKILTENE ER BLEVET FJERNET, MÅ DER SPILLES TIL SOMMERGREENS IGEN!


9 huls medlemmer på Combibanen.

Medlemmer med 9-huls medlemskab må spille de første 9 huller på banen(rød sløjfe).
I weekenden må 9-huls medlemmer dog først reservere tid fra kl. 12.00.


Bestilte tider på 9 huls sløjfen slettet ved overgang til Combibanen.

Ved overgang til ERIK-Combibanen d. 15/10 bliver 9 huls sløjfen slettet i golfbox.  

Jer der har bestilt tid på 9 huls sløjfen fra tirsdag d. 15/10 og fremefter, skal således være opmærksom på, at tiden bliver slettet.

I skal derfor bestille en ny tid på ugens 18 huls bane i golfbox, som resten af sæsonen er Combibane.


Golfbiler på Combibanen.

I forbindelse med Combibanens åbning, vil det ikke mere være tilladt at anvende golfbil, med mindre der foreligger tilladelse hertil fra sekretariatet, f.eks. på grund af et fysisk handicap.

 

Nedenfor er 3 eksempler som beskriver fremgangsmåden når du vil ud og spille golf:

Eksempel 1Du ankommer til banen og ser at sommergreens er LUKKET – hvad gør du? 

  • Du starter ud på hul 10(rød sløjfe) og spiller alle huller på Combibanen til VINTERGREENS. 

Eksempel 2Du har spillet de første 9 huller til vintergreens(rød sløjfe). På teestedet på hul 1, ser du at skiltet er blevet fjernet med lukkede sommergreens – hvad gør du?

  • Sommergreens er nu åbnet, idet nattefrosten er væk. Du må nu spille de sidste 9 huller
    (1-2-3-24-25-23-4-6-7) til sommergreens.


Eksempel 3Du ankommer til banen og ser ingen skilte omkring lukning af sommergreens – hvad gør du?

  • Du starter ud på hul 10 (rød sløjfe) og spiller det normale baneforløb i henhold til Combibanen til SOMMERGREENS.

ALTSÅ  :
Hvis skiltet ikke er fjernet, når du starter ud på hul 10 eller hul 1 spilles hele sløjfen (Forni el Bagni) færdig til vintergreens, også selv om du ude på banen får besked fra andre spillere om, at skiltet er fjernet.

Se spilleforløbet HER

 

 

 

Kunne du lide dette? Del det...

Shares