I ægte efterårsstemning – med grå skyer og udsigt til regn – gik hele 118 af klubbens medlemmer ud på banen til årets afslutningsturnering lørdag den 25. oktober.

Der blev slået ud kl. 09.30 på 18 huller og kl. 11.00 på 9 huller, og turneringen blev spillet som holdturnering i formatet Four Ball Best Ball, hvor den bedste Stableford score på hvert hul talte med til holdscoren.

På 18 huller var spillerne opdelt i fire lige store rækker, mens 9-huls spillerne dystede i én samlet række.

Som altid var der også spænding om, hvem der kunne komme tættest på flaget på alle Par 3-hullerne.

 

Selvom vejret drillede lidt, holdt det tørt under det meste af spillet – og alt i alt blev det en rigtig hyggelig dag på banen.

 

Efter runden samledes alle i restauranten, hvor der blev serveret en lækker buffet, og stemningen var i top. 

Torben Johannesen sørgede for hyggelig klavermusik under middagen, og snakken gik livligt ved bordene.

 

Midt i festlighederne blev klubbens formand Mogens Andersen fejret i anledning af sin 75-års fødselsdag.

Benny Leibach Pedersen overrakte en vingave og ønskede tillykke på klubbens vegne – og selvfølgelig blev der sunget fødselsdagssang!
Mogens kvitterede med lagkage til alle deltagere. 🎂

Stort tillykke endnu en gang, Mogens!

 

Efter middagen var det tid til præmieoverrækkelsen.

Resultaterne blev:

D-rækken

  1. Søren Vestergaard / Lars Winther           45 point (hcp)
  2. Aase Sevelsted / Joan Agine                   45 point
  3. Lise Neve / Marianne Lykke                     42 point     

 

C-Rækken

  1. Peter Poulsen / Maria Poulsen                 44 point (hcp)
  2. Jesper Berg / Ib Larsen                            44 point
  3. Henrik Hansen / Morten Trinderup          43 point

 

B-Rækken

  1. Jan Simonsen / Bjarne Schou Lafontaine      45 point (hcp)
  2. Gerda Nielsen / Annika Sand                           45 point
  3. Jesper Riis / Kim B. Andersen                          43 point

 

A-rækken

  1. Danny Lange Andersen / Emily Lange Andersen     43 point (hcp)
  2. Thomas Geil Kristensen / John Bo Martens              43 point
  3. Johnny Bek / Alex Boll Furbo                                     42 point

 

Resultatet på 9 huller blev:

  1. Kathe Skovbo / Vibeke Holmer           28 point                          
  2. Ole Rishøj / Brian Dalsager                 24 point

 

Prestige Cars var dagens turneringsponsor, mens Tinghallen havde sponsoreret de flotte præmier til vinderne af Nærmest flaget-konkurrencen.

Turneringslederne Marianne Drejer Jensen og Søren Hulgaard Jansen takkede sponsorerne for deres støtte – og der blev naturligvis udråbt et trefoldigt leve for dem!

 

En stor tak til alle, der deltog og var med til at gøre afslutningsturneringen til en rigtig god og festlig dag i klubben.

 

Vi glæder os allerede til næste sæson! ⛳️

 

Se billeder fra dagen.