Den nye golfsæson er skudt i gang.

Lørdag den 13. april blev Åbningsturneringen afviklet. Ialt 96 spillere havde tilmeldt sig til turneringen, der blev spillet som en holdturnering under spilformatet greensome.

Solen skinnede fra en skyfri himmel, men vinden var frisk, så påklædningen skulle være indrettet derefter.

Banen fremstod i fin stand.

Gennem mange år har de statsautoriserede firmaer: Beierholm, BDO, Deloitte og Ullits & Winther været sponsor for åbningsturneringen. Således også i år.

Der skal herfra lyde en stor tak til sponsorerne.

Igen i år var der – i forlængelse af turneringen – arrangeret fest i cafeen, og i alt 102 medlemmer og ledsagere havde tilmeldt sig til middagen med efterfølgende dans.

Præmieoverrækkelsen fandt sted umiddelbart forud for festlighederne.
Under præmieoverrækkelsen var sponsorerne repræsenteret ved Jørgen Jakobsen (Beierholm), der bistod ved udlevering af præmierne.

Ud over selve turneringen var der konkurrence i nærmest flaget på alle par 3 hullerne.

For at deltage i konkurrencen på hullerne 2 og 11 blev deltagerne opfordret til at give et bidrag til Skleroseforeningen. Det lykkedes på denne måde at indsamle omkring 2.100 kr. til det gode formål. Tak for støtten.

Vinderne af nærmest flaget konkurrencen blev:
Hul 2 Birgitte Jarsskov
Hul 7 Lone Kalmayer Sørensen
Hul 11 Børge Knudsen
Hul 14 Peter Bragh

Selve turneringen blev spillet i 4 rækker. Vinderne blev:

A rækken: Marianne Drejer Jensen / Jan Rye 38 point
B rækken: Helge Nedergaard / Lissi Stamp 40 point
C rækken: Ole Dalsgaard Sørensen / Allan Steffenayer 41 point
D rækken: Lone Kalmayer Sørensen / Maibritt Steffenauer 44 point

Herefter startede festlighederne med indtagelse af en dejlig 3 retters menu med tilhørende drikkevarer.

Under middagen og den efterfølgende dans spillede Torben Johannesens orkester Frontline op, og dansegulvet blev flittigt brugt hele aftenen.

Bestyrelsen takker for den store og positive opbakning til åbningsturneringen og festen.

Kunne du lide dette? Del det...

Shares