Alle 27 huller åbnes tirsdag d. 7. april.

 

Alle 27 huller er nu klar til spil, så der spilles til sommergreens på alle 27 huller😊.

18 huls sløjfen er GUL/RØD, og 9 huls sløjfen er BLÅ.

Der er fortsat lukket for banetoiletter, drikkevand på banen og vand ved lockerrummene.

Ved kørsel i buggy, så husk venligst at køre i semiroughen.

Fleks 9 hullers medlemmer, der allerede har booket en tid på 18 huls sløjfen (Combibanen), bedes ombooke deres tid til BLÅ sløjfe. (Dette kan ske efter kl 20:00 i dag mandag d. 6/4.)

 

Der er stadig følgende forbehold på 18 hulsbanen (GUL/RØD sløjfe):
Såfremt der er rim/frost skal der spilles til vintergreens indtil greens er frostfrie.
Er du startet din runde på vintergreens, må scores ikke indberettes til handicapregulering.
Der vil som udgangspunkt ikke blive skiltet om at der spilles til vintergreens om formiddagen, så tag selv et kig på rimfrostsituationen når du starter og spil til vintergreens, hvis du er i tvivl. 


Forbehold på 9 huller  (BLÅ sløjfe):

Ved rimfrost fra morgenstunden er BLÅ sløjfe LUKKET og spillere henvises til at starte på ”bagni” på 18 huls sløjfen (RØD 10).
Der kan/skal IKKE reserveres tid til start på ”bagni” (RØD sløjfe) ved rimfrost på greens på BLÅ sløjfe.
Ved start på ”bagni” (RØD 10) skal der dog tages hensyn til evt spillere der kommer fra forni (GUL 9), og evt. blokeringer af banen til turneringer. Disse blokeringer fremgår af Golfbox.

 

Husk at passe godt på vores bane, TAK  😊

 

Med venlig hilsen
Sekretariatet.

 


Der midlertidig lokalregel vedr lejeforbedring er stadig gældende for Viborg Golfklub :

Når en spillers bold ligger i en del af det generelle område klippet til fairwayhøjde eller lavere, må spilleren tage lempelse uden straf én gang ved at placere den oprindelige bold eller en anden bold i og spille den fra dette lempelsesområde:

Referencepunkt: Boldens oprindelige sted.

Størrelse af lempelsesområdet: 15 cm fra referencepunktet, dog ikke tættere hullet.   

Bolden må renses, når den er løftet efter denne regel.

Regeludvalget og Handicapudvalget
April 2026.