Nyt om handicapbegrænsning på 18huls banen
Når frosten endelig slipper sit tag og vi åbner hele banen til sommergreens efter påske, har vi justeret på adgangskravet til stor bane, så man nu må spille på 18 huls banen allerede fra handicap 54 – altså så snart man har fået banetilladelse.
Det betyder at man som ny golfspiller hurtigt kan spille sammen med mere etablerede spillere på 18 huls banen og lære alle de gode vaner af de erfarne golfspillere på stor bane fra starten.
For at opretholde et fornuftigt spilletempo og et godt flow på banen vil der fremover være en samlet handicapbegrænsning på bolden på 144 på 18 huls banen.
Ønsker flere helt nye golfspillere at spille sammen i en bold med højere samlet handicap henvises til ugens 9 huls bane, hvor der fortsat ikke er begrænsning på boldens samlede handicap.
