3 talenter fra Viborg udtaget til DGUs U-Trup
Junior- og Eliteafdelingen er stolte over at kunne informere klubbens medlemmer om at Mikkel Davidsen (16 år), Karl-Emil Madsen (13 år) og Mathilde Modesti (14 år) netop er blevet udtaget til DGUs Udviklingstrup. Formålet med U-truppen er at give en særlig gruppe spillere et overordnet boost mod en eventuel senere landsholds- eller professionel karriere. Dejligt at vores talentarbejde i Viborg Golfklub endnu engang bærer frugt. Stort tillykke til vores juniorer.
Lær de tre unge mennesker lidt nærmere at kende nedenfor:
Mikkel Davidsen
Hvornår slog du første gang til en golfbold?
Jeg var 5 år
Hvad er din største golfoplevelse?
Det var da jeg vandt klubmesterskaberne for første gang
Hvem har inspireret dig til golf i hverdagen?
Det har min far og Rory Mcilroy
Hvad er dine drømme ift golf?
At blive så god som muligt og måske komme til at leve af det
Karl Emil Madsen
Hvornår slog du første gang til en golfbold?
Jeg var 7år. Vi startede 4 drenge fra klassen samtidigt og alle spiller stadig golf i Viborg
Hvad er din største golfoplevelse?
Da jeg var med min far i St. Andrews i år. Vi spillede 104 huller på 3 dage. Det var nogle fede baner. Måske også da jeg i år vandt sølv ved Årgangsmesterskaberne
Hvem har inspireret dig til golf i hverdagen?
Min far har altid sørget for at det er sjovt men også at jeg gør mig umage og træner meget. Mine trænere Jonas, David og Peter har også stor betydning for mig.
Hvad er dine drømme ift golf?
At komme til at spille på PGA touren
Mathilde Modesti
Hvornår slog du første gang til en golfbold?
Jeg var 4 år
Hvad er din største golfoplevelse?
Vinder min første WAGR-turnering i Herning
Hvem har inspireret dig til golf i hverdagen?
Min træner David og og mine forældre, der har støttet mig, siden jeg begyndte at spille
Hvad er dine drømme ift golf?
At blive en professionel spiller