Viborg Golfklub LUKKER helt ned frem til og med d. 29/3 pga. Corona.

DGU anbefalede d. 17/3 at golfklubberne lukker deres klubhuse, golfbaner og træningsfaciliteter.
Viborg Golfklub følger DGUs anbefaling og lukker derfor alt ned fra torsdag morgen d. 19. marts og indtil videre til og med søndag d. 29. marts.

Dvs. fra i morgen tidlig torsdag d. 19/3 er klubhuset, Cafeen, Proshoppen, indgang til toiletter og omklædningsrum låst af. Det er dog fortsat muligt at købe og afhente take away mad fra Cafeen via Spikebaren. 

D. 19/3 fjerner vi alle flag på greens og sætter skilte op om at alle banerne er lukket for spil, samt at alle træningsfaciliteter er lukket..

Greenkeeperne vil være i golfklubben for at gøre banen klar til, at vi igen kan komme i gang med den sport vi alle elsker. De er MEGET opmærksomme på, at de skal spritte af og holde afstand, også udenfor.

Vi håber, at I har forståelse for vores lukning, og at I ser det her som en beskyttelse af jer og ikke som en gene. Vi vil være meget kede af, hvis Viborg Golfklub skulle blive en stor smittekilde.

Golf er en pragtfuld sport og vi elsker det alle sammen, men det er ikke nødvendigt at spille golf i en situation som den Danmark står i lige nu.


Pas godt på jer selv og jeres nærmeste. Det er så vigtigt !!

Læs  DGUs anbefaling HER  og HER og HER

Med venlig hilsen
Bestyrelsen

 

Kunne du lide dette? Del det...