Kære medlemmer
Corona hærger stadig og vil formentlig gøre det i lang tid fremover, så vi har haft endnu en drøftelse om, hvorvidt vi skal åbne op igen nu eller vente til der kommer yderligere bedring i situationen.
Der kan siges rigtig meget for og imod åbning, og vi har lyttet til mange tilkendegivelser herom. Vi har drøftet situationen med vores kolleger i XL og naboklubber, og da der ingen sundhedsfaglige begrundelser er for at holde lukket, har vi besluttet, at vi følger ønskerne om en åbning af banen.
Det er tvingende nødvendigt, at vi passer på os selv og hinanden og naturligvis overholder de retningslinjer Regeringen har vedtaget for ophold i det offentlige rum under Corona krisen. Husk, er man i tvivl, så bliv hjemme.
Vi har nedenfor gengivet de retningslinjer vi i Viborg Golfklub har vedtaget skal følges, og vi henstiller at alle respekterer dem.
Der vil ikke blive gennemført banekontrol, men vi gør opmærksom på, at myndighederne kan skride ind, hvis retningslinjerne ikke overholdes og gennemføre en lukning af banen igen, hvilket vil ramme alle. Bliver vi bekendt med at retningslinjerne ikke overholdes, vil vi tillige lukke banen igen.
Åbningen vil have effekt fra onsdag den 1. april 2020 fra morgenstunden og vil omfatte alle 27 huller samt Par 3 banen.
Der åbnes kun for klubbens medlemmer, der må kun spilles 1 eller 2 bolde, og alle turneringer herunder ”klubber i klubben” er fortsat aflyst.
Driving range, puttinggreen og indspilsområder vil forsat være lukkede ligesom klubhuset og banetoiletter er aflåste.
Vi åbner for alle 27 huller og Par 3 banen – med følgende restriktioner.
- Alle aktiviteter i klubben er aflyst
- Klubhuset, shoppen og træningsfaciliteterne vil være lukket
- Vaskepladsen er lukket
- Trænerne underviser ikke
- Bagrummet kan fortsat anvendes, men vi opfordrer til i stedet at tage udstyret med hjem.
- Banerne bliver fortsat plejet i det omfang det er forsvarligt for vores greenkeepere
- Kun medlemmer af Viborg Golf Klub kan bestille tid og spille banen!
Restriktioner ved spil på banerne:
- Tidsbestilling via Golfbox anvendes som normalt.
- Der SKAL spilles 1-bolde eller 2-bolde. Man må ikke slå sig sammen med andre undervejs – runden SKAL fortsættes i 1- og 2-bolde
- Der må ikke lukkes igennem
- Alle starttider bekræftes ved brug af Golfbox App’en. Hvis du ikke har app’en, så undlad at bekræfte tiden og starttiderne skal overholdes.
- Der kan ikke udskrives scorekort
- Mød op max. 10 minutter før din starttid – vent eventuelt i bilen
Under runden
- Kørsel i buggy er IKKE tilladt.
- Del ikke udstyr med andre spillere.
- Hold god afstand under hele spillet.
- Flagstængerne må ikke røres.
Der er lavet foranstaltninger i hulkoppen, så du kan få fat i din bold uden at røre flagstængerne. - River i bunkers er fjernet, så der kan forekomme fodspor. Bunkers betragtes som waste area.
Brug foden eller et jern til at jævne overfladen. - Slå på klokkerne med et jern i stedet for at rykke i snoren.
Efter runden
- Ingen ”krammere” eller håndtryk
- Forlad klubben så snart runden er færdigspillet
Vi forbeholder os at kunne tilføje yderligere restriktioner.
Venlig hilsen
Bestyrelsen
NB. Hvis du har brug for bolde, handsker, udstyr o.lign. så kontakt Proshoppen på tlf : 86675850