|
|
|
|
|
Åbne turneringer
Tirsdagspigerne spiller forskellige interne og eksterne turneringer, og i de neden for nævnte indbydes også piger, som normalt ikke spiller med om tirsdagen, til at spille med.
Modeshow Reserver straks datoen tirsdag den 12. april 2011 i din kalender. Da afholder vi i samarbejde med Proshoppen og Cafeen for 10. gang det traditionelle modeshow, som er åbent for alle piger og damer uanset handicap og alder. Vi spiller som vanligt en turnering over 9 og 18 huller - og skulle der være ønske om og behov for at spille på par 3 banen for de, som endnu ikke har banetilladelse, så er det også muligt.
Venskabsturnering med damerne fra Tange og Hjarbæk Vi glæder os til, at vi den 31. maj 2011 skal på besøg i Tange Sø Golfklub til trekantturnering med pigerne fra Tange og Hjarbæk golfklubber. Det er 5. gang turneringen spilles. Vi håber at rigtig mange vil benytte lejligheden til at prøve kræfter med den dejlige bane i Tange. Alle de 3 klubbers voksne kvindelige medlemmer med max hcp. 42 er hjerteligt velkomne.
Pink Cup
I 2003 spillede Viborg Golfklub for første gang med i den landsdækkende Pink Cup turnering. Turneringen er arrangeret af Kræftens Bekæmpelse og al indtægt går til kampen mod brystkræft. Pink Cup afvikles tirsdag den 7. juni 2011 og er åben for alle medlemmer af Viborg Golfklub, da det ultimative mål er at samle mest muligt ind til Kræftens Bekæmpelse. Vi håber, at rigtig mange vil deltage og kan tilføje, at flere spillere sidste år havde stor succes med tegning af personlige sponsorater fra famile, venner og kolleger. Mød op til en god aften i golfklubben - der er flotte præmier og et godt formål at støtte!
Ladies Section Ladies Section er en landsdækkende turnering for dameklubber. De indledende runder spilles hvert år i uge 19, 21 og 24. For de 6 bedste klubber fra hver række er der finalestævne den 10. - 11. september 2011. Alle damespillere over 18 år og med max hcp. 36 er velkomne og et sponsorat fra Andelskassernes Bank giver tilskud til deltagelse i finalestævnet. A-rækken dækker hcp. 0 - 24,0 og spiller slagspil. B-rækken dækker hcp 24,1 - 36 og spiller stableford.
Vi glæder os til at se rigtig mange hos tirsdagspigerne i 2011.
|
|
|
|
|
|
|

|