Vi byder velkommen til sæson 2010
Onsdagsherrerne havde igen en utrolig flot tilslutning til de 21 tællende turneringer i 2009. Over 200 spillere har deltaget, og 120 har spillet 5 eller flere turneringer i sæsonen. Gennemsnittet har tilsyneladende fundet et fint leje med 75 deltagere pr. turnering.
Vi takker vore sponsorer for støtten i 2009 og håber på et fortsat godt samarbejde i 2010.
Vi har til den nye sæson vedtaget nogle få, men væsentlige ændringer.
Grupperne vil til sæsonen være som følger:
Gruppe A: Handicap +5,0-7,0 der hver onsdag spiller slagspil fra hvid undtagen de sociale turneringer. Her vil der igen være en bruttovinder og et antal nettopræmier alt afhængig af deltagerantal.
Gruppe B: Handicap 7,1-14,0 der spiller fra gul tee undtagen en social turnering fra hvid og rød tee. Der spilles stableford dog med en månedlig slagspils turnering. Her vil der kun være nettopræmier.
Gruppe C: Handicap 14,1-22,0 spiller stableford fra gul tee undtagen en social turnering fra hvid og en fra rød tee.
Gruppe D: Handicap 22,1-37 spiller stableford fra gul tee undtagen en social turnering fra hvid og en fra rød tee.
Den 2. juni skal vi spille returkamp i Randers. Turneringen i Viborg blev en stor succes med 119 spillere på banen, flot vejr, fremragende bane og en suveræn sejr til Viborg. Vi fik meget ros for banen og arrangementet. Vi håber vi kan stille fuldt hold i returkampen og give Randers kamp til stregen på deres bane.
Afslutningen vil igen i 2010 blive en social "Afslutningsmatch" med muntre indslag, da der fra alle sider har været stor ros til "matchledelsen", der havde arrangeret dagen i 2009. Der vil dog være en stor ændring i forhold til tidligere afslutninger, da man for at kunne deltage i afslutningmatchen den 9. oktober kl. 13, skal have spillet 5 af årets tællende turneringer. Har man ikke det, vil man blive slettet af startlisten.
Lørdag den 23. oktober afvikles Hall of Fame, der kræver en 1. eller 2. plads i en turnering i 2009 eller 2010, for at man kan deltage.
Lørdag den 8. maj vil der blive arrangeret en tur til en fremmed bane med tilskud fra Onsdagsherrerne.
Her på hjemmesiden, kan du læse meget mere om turneringsprogram med starttidspunkt, teefarve og turneringsledere. Andre vigtige informationer vil også fremgå heraf og blive udsendt som nyhedsmail til alle, der er tilmeldt onsdagsherrernes nyhedsservice.
Yderligere information pr. telefon eller mail: parbojuhl@hotmail.com til formand Michael Juhl eller de øvrige komitémedlemmer.
Vi håber igen på stor tilslutning til sæsonen og glæder os til vores første turnering onsdag den 31. marts 2010.
Onsdagskomitèen |