Print
Mail

Seniorer

Velkommen til Seniorerne
 
I løbet af golfsæsonen fra april til oktober - arrangeres der ugentlige turneringer for gruppen af seniorer og veteraner.
Et udvalg på fire medlemmer udarbejder et turneringsprogram og sørger for, at det bliver afviklet.
 
Det er udvalgets opgave at give klubbens seniorer og veteraner et tilbud om at spille golf med andre i deres egen aldersklasse under forhold, hvor der samtidig kan skabes et positivt socialt samvær. En turneringsdag vil derfor altid omfatte en vel planlagt turnering efterfulgt af et tilbud om fælles spisning og præmieoverrækkelse. Herudover gennemføres nogle specielle arrangementer i form af afslutningsturnering og fest samt udflugter og venskabsturneringer.
 
Udvalget håber, at mange i den kommende sæson vil deltage i de planlagte arrangementer.
 
Vi har af klubben fået tildelt tirsdag formiddag, som fast tidspunkt for turneringen.
Der vil være gunstart klokken 09.00, men afvigelser på tidspunktet kan forekomme, da nogle turneringer af hensyn til andre arrangementer må flyttes til om eftermiddagen.
 
Endvidere er det en tradition, at en af tirsdags turneringerne arrangeres som en dagudflugt til en anden golfbane i det midt-/vestjyske område.
Udover de faste uge turneringer er det efterhånden også blevet en tradition, at der hvert år spilles venskabsturnering med seniorerne fra Tange Golfklub samt Hjarbæk Golfklub. Afviklingen finder i år sted i Viborg.
 
Der henvises til "Turneringsprogram".
 
Velkommen og god fornøjelse.
 
Hosted by www.DomainBox.dk