Sådan kommer du i gang med at spille golf.
I Viborg Golfklub vil vi gøre vort yderste for, at du bliver hjulpet på forskellig måde i den første del af din golftilværelse.
Vort mål er:
- At nye medlemmer føler sig velkommen i klubben og bliver integreret på bedste vis.
- At medvirke til, at nye medlemmer får en god undervisning i golfspillets teknik, regler og etikette
- At nye medlemmer får en udførlig information om Viborg Golfklubs værdigrundlag og måden, som klubbens fungerer på.
Nybegynder - Senior
Du er senior fra og med det år du fylder 26 år.
Der er 2 muligheder for nybegyndere:
1. Prøvemedlemskab:
Et prøvemedlemskab gælder normalt i 8 måneder regnet fra indmeldelsesdatoen og inkluderer:
- 6 private lektioner hos træneren
- Deltagelse i regelundervisning 1 og 2.
- Deltagelse i fællestræning, lørdage fra kl. 11.00 - 12.00
- Deltagelse i lørdagsturnering efter fællestræningen.
- Frit spil på par 3 banen og fri benyttelse af træningsfaciliteterne
Ønsker du efterfølgende at blive fuldt medlem, skal der betales et indskud på i alt 5.000 kr. og et restkontingent for resten af året fra det tidspunkt, du kan få din banetilladelse til den store bane. Restkontingentet udregnes efter hvor mange dage der er tilbage af året i forhold til fuldt senior kontingent.
Indskuddet kan betales over 2 år.
2. Fuldt medlemskab for nybegyndere
Fuldt medlemskab for nybegyndere inkluderer det samme som et almindeligt prøvemedlemskab. Derudover inkluderer det også indskuddet samt restkontingent for resten af året fra det tidspunkt, du kan få din banetilladelse til den store bane. Fuldt medlemskab for nybegyndere koster 6.700 kr. Heraf udgør alene indskuddet 5.000 kr. Du betaler med andre ord kun 1.700 kr. for undervisning samt restkontingent for resten af året fra det tidspunkt, du kan få din banetilladelse til den store bane. Du vil på denne måde kunne spare op til 3.000 kr. på dit samlede medlemskab det første år, i forhold til hvis du starter som prøvemedlem.
Prøvemedlemskab for seniorer koster 2.800 kr.
Fuldt medlemskab for nybegyndere for seniorer koster 6.700 kr.
Nybegynder - Yngling
Du er yngling fra og med det år du fylder 19 år, til og med det år du fylder 25 år.
Prøvemedlemskab:
Et prøvemedlemskab gælder normalt i 8 måneder regnet fra indmeldelsesdatoen og inkluderer:
- 6 private lektioner hos træneren
- Deltagelse i regelundervisning 1 og 2.
- Deltagelse i fællestræning, lørdage fra kl. 11.00 - 12.00
- Deltagelse i lørdagsturnering efter fællestræningen.
- Frit spil på par 3 banen og fri benyttelse af træningsfaciliteterne
Prøvemedlemskab for ynglinge koster 2.000 kr.
Ønsker du efterfølgende at blive fuldt medlem, skal der betales et restkontingent for resten af året fra det tidspunkt, du kan få din banetilladelse til den store bane. Restkontingentet udregnes efter hvor mange dage der er tilbage af året i forhold til fuldt ynglinge kontingent.
Nybegynder - Junior
Du er junior til og med det år du fylder 18 år.
Prøvemedlemskab:
Som junior kan du deltage i fællestræning for juniorer i løbet af ugen. Fællestræningen er inddelt efter alder og dygtighed. Derudover kan du spille på par 3 banen i følge med en voksen. Efter nærmere aftale med træneren, kan du få lov til at spille på par 3 banen uden en voksen.
Prøvemedlemskabet gælder for resten af kalenderåret og bliver herefter fornyet for et går ad gangen indtil du får banetilladelse.
Et års prøvemedlemskab for juniorer koster 975 kr. Hvis du bliver indmeldt efter 1. juli koster det 475 kr.
Du er meget velkommen til at kontakte os på mail@viborggolfklub.dk eller tlf. 86 67 30 10 og få yderligere informationer. Vi svarer meget gerne på dine spørgsmål om stort og småt.
Du kan også anmode om at få tilsendt et årsskrift, hvor alle informationer om klubben kan læses.
Når du har besluttet dig for et medlemskab kan du udskrive en indmeldelsesblanket her: Indmeldelsesblanket og sende den til os på adressen:
Viborg Golfklub,
Spangsbjerg Allé 50
8800 Viborg
Mrk. "Prøvemedlem"
Du skal bruge programmet "Adobe Acrobat Reader". Programmet er gratis og kan hentes HER
Nyttige telefonnumre
|