Indlæg fra Peter Schaarup om nye decisions
Måling af afstand/afstand (Decision 14-3/0.5 og 8-1/2.)
Den, der i år har vakt mest opsigt, er nok den nye Decision 14-3/0.5.
En Klub kan nu lave en Lokal Regel, der tillader brug af afstandsmåling med ?measuring devices.?
Det begreb kan dække mange ting ? lige fra et målebånd til det nyeste GPS. Fra R&A?s side er der er dog taget det forbehold, at det kun er afstandsmåling, der er tilladt. Brug af udstyr, der udover afstandsmåling også har funktioner til at måle hældning, vindhastighed, temperatur eller andet, er en overtrædelse af Regel 14-3, og medfører diskvalifikation, også selvom disse funktioner er slået fra.
Bemærk dog at denne mulighed for måling kun kan benyttes, hvis klubben har det nævnt i de Lokale Regler.
Og for at blive ved afstand, så er det ikke længere ?råd? at spørge om afstand.
En spiller kan spørge hvem som helst om afstanden fra fx. bold til hul, og to spillere kan frit diskutere, hvor langt der er fra deres bold til green. (Decision 8-1/2)
Hvornår er en bold tabt?
Hvis Decision 14-3/0.5 er den mest omtalte af de nye Decisions, så er ændringerne af de Decisions, der hører til Regel 27-1, Bold tabt eller out of bounds, nok de vigtigste i år. Især fordi de i 2006 siger det modsatte er det, der har været gældende i 2004-2005.
Eksempel: En spiller slår sin bold ud i rough
I 2004-2005: En spiller leder efter bolden i 2 minutter, går tilbage til det sted, hvor han sidst spillede fra og dropper en bold. Hvis den oprindelige bold bliver fundet indenfor 5 minutter og han ikke havde slået til den droppede bold, så skal den samles op igen, og han skal spille den oprindelige bold.
Samme situation her i 2006: En spiller leder efter sin bold i 2 minutter, går tilbage til det sted, hvor han sidst spillede fra og dropper en bold. MEN - når den er droppet, er den oprindelige bold tabt. (Regel 20-4). Findes den første bold, kan den bare samles op.
(Decision 27-1/2)
Spiller han alligevel den første bold, når han har droppet en ny i denne situation, så spiller han en forkert bold, og det koster 2 straffeslag i slagspil + 1 straffeslag for at samle den droppede bold op. Fejlen skal rettes, inden der slås ud fra næste tee, ellers er han diskvalificeret. I hulspil taber han hullet.
(Decision 27-1/2.3 og Decision 15/5)
Skade på køller ? under spillets normale gang, udvidelse af dette begreb. (4-3/1)
Begrebet ?under spillets normale gang? er nu blevet udvidet til at omfatte skader, der kan opstå under en runde, ikke blot under slaget.
Eksempler: Man læner sig op af sin kølle, man bruger den som stok, man taber den ? selv om køllen bliver skadet, så må man bruge den, skifte den, eller få den repareret.
De skader, der ikke er dækket ind under ?spillets normale gang? er skader, der er opstået som følge af "abuse", dvs. misbrug.
Hvis man kaster sin putter, slår den ned i bag?en eller ind i det nærmeste træ, så skaftet bøjer sig (ændring af spillekarakteristika), og man derefter bruger den ? så er man diskvalificeret.
Højspændingsmaster og lignende.
Komiteen kunne i de gamle Decisions indføre en Lokal Regel, der pålagde spilleren at annullere sit slag og spille det om, hvis han ramte en højspændingsledning, der var til gene for spillet.
Decision 33-8/13 giver nu mulighed for at inkludere master og pæle i denne Lokale Regel. Den Lokale Regel skal præcist angive, hvor den er gældende, idet kun kabler og master, som er i spil i den normale spillelinje på hullet bør indbefattes.
Bemærk, at slaget skal annulleres og spilles om, hvis ledninger og master rammes, når denne Lokal Regel gælder. Spilleren kan ikke vælge at spille bolden, som den ligger, eller slå slaget om.
Stå på puttelinien
Det er nu ifølge Decision 16-1e/2 tilladt, at spilleren står på sin puttelinie, eller står på tværs af sin puttelinie, når han skal hole et kort put, hvis det sker for at undgå at stå i en anden spillers puttelinie.
Det vil normalt koste 2 straffeslag at stå på tværs af sin puttelinie, og begrundelsen for dette forbud er, at man vil undgå, at spilleren benytter et krocket-lignende slag. Denne nye Decision gør det muligt for en spiller at putte færdig med en lidt akavet stance, i stedet for at skulle markere bolden.
Spindelvæv
Spindelvæv er nu løse naturgenstande, og de må fjernes, selvom de sidder fast. Det betyder dog samtidig, at man ikke må flytte eller ramme dem i tilbagesvinget i en hazard ? det vil koste 2 straffeslag/tabt hul. (Decision 23/5.5) |