1969 En kreds af golfspillende Viborgensere sysler med tanken om at starte en lokal golfklub. Især navnene: Vibeke Dahl, Vagn Holt, Fritz Videbech, Walter Serritzlev og Leif Jelsbech optræder hyppigt i annalerne. I november fremsender Vagn Holt på initiativtagernes vegne ansøgning til Stadsingeniørens kontor om tilladelse til at anlægge en 9 hullers bane på jorder syd for flyvepladsen i nærheden af Ved Sø i henhold til udarbejdet skitse.
1970 I februar positivt afslag fra Viborg Byråd. Kommunen vil være behjælpelig, såfremt man kan finde et mere velegnet areal. I august anmoder gruppen om bare at få stillet et træningsareal samme sted til rådighed, men får i stedet anvist Sognefogedgårdens jord i Overlund til fremtidig bane. Efter besigtigelse afslår gruppen denne løsning. De anser arealet for uegnet til golfbane. I oktober opnås forhåndstilsagn om træningsbane ved Ved Sø alligevel. Samme måned "stifter" gruppen Viborg Golfklub og konstituerer sig med følgende midlertidige bestyrelse: Walter Serritzlev, formand, Leif Jelsbech, næstformand, Vibeke Dahl, kasserer og Vagn Holt, sekretær. Der tages kontakt til DSI, som skal administrere anlægget og yde kommunalt tilskud. Silkeborg Golfklub tilbyder favorabelt longdistance kontingent. Hverveskrivelse udsendes til potentielle golfspillere. 30 melder sig.
1971 I januar bekræfter Viborg Byråd, at omhandlede træningsareal stilles til rådighed i foreløbig 5 år. I marts inviteres til orienteringsmøde på Restaurant Palæ med plan om at få konfirmeret golfklubbens formelle stiftelse. Men alt for få deltagere melder sig ind, og alle hidtidige planer bliver skrinlagt. Dette meddeles med beklagelse til Byråd, DGU og Silkeborg Golfklub. Den første VIBORG GOLFKLUB eksisterer ikke længere.
1972 Golfinteressen er dog vakt. Andre personer sonderer mulighederne. Arealer ved Hald Sø besigtiges. Samarbejde om fællesbane med Skive ved Jordbro Å overvejes.
1973 I april "stifter" et arbejdsudvalg på 7 personer endnu engang VIBORG GOLFKLUB. Nødvendigt ved forhandlinger med myndigheder og DGU samt for bedre at kunne hverve medlemmer. Bestræbelserne lykkes. 8. maj afholdes stiftende generalforsamling, hvor Viborg Golfklub får vedtægter og vælger bestyrelse: J.Elberling, formand, Vibeke Dahl, næstformand, P.Lorenzen, kasserer, T.Bruhns, sekretær, Ulla Witte, pressekontakt, B.W.Ledertoug, kontakt til BALTAP samt Fritz Videbech.. Klubben optages som nr. 39 under Dansk Golf Union, men disponerer stadig ikke over arealer til anlæggelse af egen bane. Træning foregår på en 75 x 250 m græsmark ved Fabrikvej. Protræner Per Knoblauch, Herning, underviser 2 gange om ugen. Medlemmer tilbydes spil på favorable vilkår i Randers.
1974 Træning flyttes til Sønderhede, (området for banens nuværende 2.,5. og 6. hul), hvor klubben lejer et græsareal og anlægger 5 interimistiske huller. I oktober indvies "klubhus" i blomstergrosserer O.E. Larsens gamle husmandssted i den nærliggende plantage. Klubben har 87 medlemmer. Der føres løbende forhandlinger med kommunen om arealer til anlæggelse af bane, dels Klostermarken, hvor militæret har råderet, dels Sognefogedgården.
1975 Generalforsamling godkender, at klubben lejer Sognefogedgårdens bygninger og jorder til etablering af golfbane, når landbrugspligten er ophævet. Ny formand: Walter Serritzlev. Baneprojekt udarbejdes af den svenske golfarkitekt Jan Sederholm.
1976 Landbrugsministeriet ophæver landbrugspligten og giver dispensation til golfbane i 10 år. Generalforsamling i februar med 27 deltagere tiltræder: -lejekontrakt med Viborg Kommune, -igangsættelse af baneprojekt efter licitation, som vindes af Poul Munch Pedersens firma, -optagelse af lån på kr. 700.000 i Den Danske Bank mod medlemskaution for halvdelen af beløbet. Ny formand: Frode Sørensen. I årets løb anlægges 9 hullers bane samt drivingrange. Medlemmer opsamler sten på fairways og planter 3020 træer. De gamle bygninger, stuehus, lade og stalde renoveres og indrettes til klublokaler og lockerrum. Medlemmer maler og møblerer.
1977 I april ansættes greenkeeper: Preben Andersen. Pro-træner Stephen Watkins ansættes på delkontrakt med Randers, får lejlighed i gl. stuehus. Fru Wendy passer "Cafeteria". Klubben får spiritusbevilling. Skånsom Pinsemorgenmatch afholdes. I juni indfinder den første greenfeespiller sig: Flemming (bager) Christensen, Karup. 20. august finder den officielle indvielse af golfbane og klubhus sted. Borgmester O.Th.Nielsen slår 1. bold i søen. Bankdirektør Gunnar Møller, Holstebro (DGU-medlem) slår også sin bold i søen. 3. og sidste indvielsesslag tilfaldt juniorspilleren Torben Agerup. Hans bold landede perfekt 250 m fremme på 1. hul (nuværende 10. hul). Efter mere end 8 års genvordigheder havde Viborg endelig en brugbar 9-huls bane. Klubbens første klubmestre: Lene Holt og Mark Hepokoski. Antal medlemmer: 200. Kontingent: single 900 kr, ægtepar 1.600 kr.
1978 Klubben har store økonomiske problemer. Banken forlanger sikkerhed i løsøret. Kontingentet forhøjes til kr.1.100/1.900. Stiftsmuseet opfordres til at fjerne gipsafstøbninger og arkivalia, som opbevares i laden, så klubben kan indrette den til maskinhus. Første hole-in-one opnås: Annette Engholm Hansen, 16 år. Ved jyske Holdmesterskaber rykker piger op i A-rækken og herrer op i B-rækken.
1979 Stor udskiftning i bestyrelsen. Ny formand: Finn Kellmer. Greenfee fastsættes til 40 kr. Træner fraflytter lejlighed. Der indrettes mødelokale og dameomklædning i stuehuset. Uro om onsdagsmatcherne. Klubbladet MEDLEMSNYT ser dagens lys. Redaktion Finn Kellmer og Lis Thorborg. Medlemstal: 260 aktive, 19 passive.
1980 Else Sørensen ansættes som cafeteriaforpagter. Generalforsamling i februar drøfter muligheden for en 18 hullers bane. Konklusion: ikke bæredygtigt med nuværende medlemstal, arealer heller ikke til rådighed. Gældsproblemerne vokser over året. Rentedøden truer. Saneringsudvalg nedsættes. Klubben meldt til politiet for ulovlig afholdelse af auktion over glemte sager. Cafeteriet mangler dybe tallerkener. Loftet i proshoppen er faldet ned. Medlemstal stagneret: 195 aktive, 67 juniorer, 24 passive.
1981 Generalforsamling i februar vedtager med overvældende majoritet øjeblikkelig indførelse af et medlemsindskud på kr. 3.000 for alle aktive seniormedlemmer til sanering af klubbens økonomi. Ny formand: Vibeke Dahl. Enhedskontingent: 950 kr. Træner Stephen Watkins rejser. Ny træner John Bullmer, assistent hos Graham Townhill, Silkeborg. Træner fyres sidst på sæsonen. Hård vinter med afholdelse af langrend med ski på banen.
1982 Pro-træner Sven Tinning ansættes i samarbejde med Skive og Nordvestjysk. Generalforsamling i februar godkender nye vedtægter. Regnskabsår fremover fra 1/10 til 30/9. Ordinær generalforsamling holdes i november. Kontingent følger kalenderåret. Stemmeret opnås som 16-årig.
1983 Klubben undlader deltagelse med hold i 2. division for såvel damer som herrer. Begrundelse: ukendskab til betingelser og økonomi ved tilmeldingsfristens udløb. Der indrettes lockerrumsskabe til udlejning. Cafeteriaforpagter fratræder. Efter generalforsamling i november ny formand: Leif Hansen.
1984 Der tilmeldes herrehold til 2. division. Alica Pilgaard ansættes som cafeteriabestyrer. Frederik Dreyer inddrages i udarbejdelse af skitser til baneudvidelse. Materialet skal anvendes ved forberedelse af ny kommuneplan for golfområdet. 30. september er klubben så godt som gældfri.
1985 Baneudvidelseskomité nedsættes. DSI støtter henvendelse til Viborg Kommune om fremskaffelse af arealer til baneudvidelse. 5 medlemmer forlader bestyrelsen.
1986 Der indgås bindende aftale med HEDESELSKABET om en gradvis udbygning af banen. Først yderligere 4 huller indenfor rammerne af bestående rådighedsareal, arbejdet igangsættes straks. Derefter yderligere 5 huller og øvebane, når kommunen har købt nabogård og kommuneplan er godkendt. Reklameskilte opstilles på banen. Sven Tinning fratræder ved udgang af sæson. Greenfeeaftaler indgås med byens hoteller. Viborg Amt stopper igangværende anlægsarbejde. Projektet er næsten færdigt.
1987 Medlemstal primo: 357. Kontingent 1.900 kr. Greenfee 80 kr. Ny pro-træner: Andrew Martin. Greenkeeperassistent Per Knudsen ansættes. Myndighedernes lovliggørelse af udvidelsen til 13 huller opnås efter svære forhandlinger. DSI modsætter sig yderligere økonomisk støtte til banedrift. Nyt edb-anlæg anskaffes. Jubilæumsmatch afholdes. 10 år efter indvielsen af 9 hulsbanen. Ibrugtagningen viste sig yderst problemfyldt. Baneændringer nødvendige.
1988 Stor investering i nye maskiner. Vedtagelse af lokalplanen med "den grønne kvadrant" trækker ud. Hedeselskabet utålmodige efter at færdiggøre projektet. Frederik Dreyer udarbejder endeligt baneforslag. Projekt for opførelse af nyt klubhus efter nedrivning af de 3 gamle længer udarbejdes. Byggeudvalg nedsættes. Lånebehov til gennemførelse af projekterne, 5 mill. kr. Generalforsamling godkender igangsættelse. Formand Leif Hansen indvalgt i DGU's bestyrelse.
1989 Opførelse af nyt maskinhus og lockerhus også påkrævet. Licitation afholdes. Tilladelse til byggeri og baneudvidelse opnås først sidst på året pga. fredningsmyndigheders indsigelse. Brugsret over arealerne til år 2024. Nykredit tilbyder fordelagtigt 30 års indekslån. Bygge- og anlægsarbejderne igangsættes straks. Kursfald på obligationer truer økonomien. Nye vedtægter.
1990 Det gamle stuehus nyindrettes til kontor, shop og mødelokale. Ann Hughes, træners samlever, ansættes som sekretær. Alica Pilgaard indgår cafeteriabestyrerkontrakt. Reception i forbindelse med indvielse af nyt klubhus og 18 hullers bane. Per Knudsen ny chefgreenkeeper. Medlemstal 546. Ordinært kontingent 2.700 kr. 1.390 greenfeegæster.
1991 Ivan Buckley ansættes af Andrew Martin som hjælpetræner. Kanin- og juniorkomitémedlemmer får bevilget påklædning med klublogo. Frederik Dreyer inspicerer banen og udfærdiger rapport. Selvbestaltet initiativgruppe på 20 medlemmer fremsætter lang række forbedringsforslag til debat. Navnlig stor debat på generalforsamling om stamvejens mulige asfaltering.
1992 Klubben udgiver bekostelig farvebrochure på dansk, svensk, tysk og engelsk. Indendørs træningslokale indrettet. Referater fra bestyrelses- og komitémøder offentliggøres løbende i fremlagte mapper. Banekontrol indføres. Ny redaktør: Poul Erik Heldgaard På generalforsamlingen i november fratræder Leif Hansen efter 9 år som formand. Vibeke Dahl udnævnes til æresmedlem. Ny formand: Hans Christian Hansen.
1993 Course Rating med Slope skal indføres i alle klubber senest ultimo 1995. Ord. kontingent 3.000 kr. Ad hoc komité vedr. banelayout nedsættes. Golfbanearkitekt Michael Traasdahl Møller tilknyttes som rådgiver. Klubben THE GREENS ser dagens lys. Under navnet SAM-GOLF I VIBORG AMT med for-manden som koordinator opnås Turistpuljestøtte til de 6 golfklubber i amtet. Lov om vandafgift vil fremover påføre klubben stærkt stigende ekstraudgifter. Gæstebesøg falder drastisk. Specielt svenskere udebliver. Rabatordning for gæster ifølge med klubmedlemmer en succes. Træner Andrew Martin flytter til Kaj Lykke Golfklub. Medlemstal: 718.
1994 Alica Pilgaard fratræder efter 10 års virke og udnævnes til æresmedlem. Susanne Bech og Glenn Dalitz antages som cafeteriaforpagtere og viceværter. Ny træner: Ivan Buckley. Klubben ansætter forretningsfører: Charlotte Schmidt. Teestedsændringer og baneomlægning som led i tilpasning af Course Rating. Juniorer og seniorer opnår fine sportslige resultater: Henholdsvis DM og oprykning til 1. division. Maskininvestering for 3/4 mill. kr. Store oversvømmelser på hul 8.
1995 Par 3 banen renoveret. Baneomlægningen færdiggøres og anlægget course rates som ét af de sværeste i landet. Ivan Buckley sætter ny banerekord med 62 slag og laver i samme runde hole-in-one på et par 4 hul (13. hul). 2 nye garager opført til golfcars og el-vogne. Ivan Buckley ansætter Daniel Cole som hjælpetræner. Samarbejdsaftale om nedsat greenfee indgås med 12 andre klubber. Starterhus og shelter på drivingrange opstillet. Medlemstal: 808.
Hans Christian Hansen
1996 Handicapnøglen ændret på banen på grund af omlægninger i forbindelse med course rating. Første udgave af klubhåndbogen udkom i foråret. Nye skilte opstillet ved alle huller med kort over hulforløb. Tilkørselsvejen til golfklubben asfalteret. Regler foranvendelse af motoriserede golfvogne blev indført. Myndighederne godkender en udvidelse af par 3 banen. Greenkeeper Preben Andersenophører og udnævnes til æresmedlem. Ny chefgreenkeeper Per Knudsen.
1997 Torsdagsdamerne tager navneforandring til "Morgenfruerene". Jysk Mesterskab for seniorer og veteraner afholdes i Viborg Golfklub. Ny beplantning for banen vedtaget af bestyrelsen. Ophør med at sprøjte i beplantningsbælter. Opstilling af teestedsskilte ved alle dametees. Ny indspilsgreen etableret. Par 3 banen udvidet til en 9 hullers kortbane med "rigtige" greens. Viborg Golfklub indgår i et miljøprojekt med DGU om at lave en miljøstyringshåndbog for pasning af golfbaner. Viborg Golfklub udarbejder en miljøpolitik. Der opstilles klimaspyd på indspilsgreen. Juniorafdelingen har stor sportslig succes på landsplan. Allan Sørensen vinder DM for juniorer. Juniorerne vinder finalen i Sportsjouenalisternes Turnering. Troels Thybo vinder DM i hulspil for herrer. Herre eliten rykker op i 3. division. H.C. Hansen stopper som formand. Thomas Hansen ny formand. Ivan Buckley ophører som træner. Medlemstal: 841 Greenfeegæster:3.800
1998 Klubben har 25 års jubilæum den 8. maj. Særligt jubilæumsskrift udgives. Ny cheftræner Niels Erik Hansen. Ny medlemskategori på kortbanen "Begrænset medlemskab" Indføres. Viborg Golfklubs baneguide udkeommer. DM for seniorer og veteraner afholdes i Viborg Golfklub. Redaktøren af "Medlemsnyt" Poul Erik Heldgaard ophører. Alternativt hulforløb til vinterbane etableret. Medlemstal: 891
1999 Spikebaren indviet. 100 stærekasser opsat på banen til bekæmpelse af insekter. Thomas Hansen ophører som formand. Ny formand Henry Mikkelsen. Medlemstal: 900
Niels Tylstrup |