Print
Mail
Return to news list
29-12-2011
Forfatter: Regeludvalget

Vinterregler

Vinterregler for spil på Combibanen – Viborg Golfklub.

 

Vinteren er over os. Flagene på sommergreens er taget ned, og riverne er fjernet fra bunker med dybe dyrespor i til resultat. Snart er der sne og is på banen, og bunkers kan være fyldt med sne og is.

 

Det betyder, at banen er lidt anderledes at spille, og spillere tilpasser sig forholdene. Regeludvalget vil derfor gerne her give nogle retningslinjer for spil på banen, der gør det mere ensartet og fair.

 

Bunkers

Bunkers spilles som waste areas og bliver en del af Through The Green. Det medfører, at:

 

·         Man må gerne fjerne blade, grene og andre løse naturgenstande.

·         Man må grounde i ”waste areas” og berøre bunden ved prøvesving,

·         Hvis der er tilfældigt vand i ”waste areas”, er der ikke et forbud mod at droppe ud uden straf.

·         Hvis man erklærer bolden uspillelig i et ”waste area”, må man gerne droppe ud.

(Alt sammen selvfølgelig efter de gældende regler)

Lejeforbedring

Der spilles med lejeforbedring i på tætklippet arealer (fairways) og i waste areas (bunkers). 
Det betyder, at der må lægges op inden for en scorekorts afstand fra bolden og ikke nærmere hullet. Bolden må renses.

 

Vintergreens

Flaget må ikke fjernes.

Der gives ikke strafslag, hvis flaget rammes ved ”put” fra green.

Bolden betragtes som værende i hul, hvis den er inden for hullets omkreds, også selv om den ikke er under hullets overflade (fx hvis hullet er fyldt med sne/is)

Når bolden er inden for en putters længde fra hullet – betragtes bolden som at være puttet i med næste slag.

 

Sommergreens

Sommergreen betragtes som forkerte greens, og der SKAL droppes fri af disse efter gældende regler. Det er STRENGT FORBUDT at spille fra Sommergreens.

 

Sne og is

Husk at, efter reglerne, kan sne og is – efter spillerens valg – enten kan betragtes som tilfældigt vand på banen og give lempelse med frit drop, eller det kan betragtes som naturgenstande og må fjernes. En bold, der ligger i sne må løftes, sneen fjernes, og bolden genplaceres efter reglerne om lejeforbedring.

 

Husk: Det kan også være sjovt at spille golf om vinteren. Det bliver det bedst, når alle følger de samme retningslinjer.

 

Samtidig skal det også være sjovt at spille golf til sommer igen.

 

Derfor: BESKYT BANEN!


Regeludvalget

 

 
Hosted by www.DomainBox.dk