Mørup Ure & Guld Cup afviklet for 7. gang
5 måneder har der været spillet golf i turneringen Mørup Ure & Guld Cup 2011. Næsten 200 kampe er blevet afviklet fra april til september, og modsat resten af sommerens regn og rusk, så sluttede det hele af i høj solskin med finalespillet søndag den 25. september.
I juniorernes Mørup Ure & Guld Cup var finalen i A-rækken et anliggende mellem Nicklas Møberg Nielsen og Christian Kruse Pedersen. Efter en meget tæt kamp, endte det med sejr til Nicklas. I finalen i B-rækken blev det til finalesejr til Nikolaj Lund Jensen over Simon Moeslund.
I herrernes Mørup Ure & Guld Cup, stod finalen i A-rækken mellem Ryan Rafn Rasmussen, som havde slået Martin Quist i semifinalen, og Brian Andersen, som kom til finalen efter semifinalesejr over Henning Hjorth. Begge spillere var ubesejret i årets turnering, og efter kampen var den statistik stadig intakt for Ryan, idet han var bedst på dagen, og kunne hæve armene i vejret som samlet vinder efter en tæt kamp. Kampen om 3. pladsen blev vundet af Henning Hjorth.
I herrernes B-række stod Knud Overgaard og Lars Kildedal overfor hinanden. Begge spillere havde tabt deres 1. runde kamp i årets turnering, og var derfor havnet i B-rækken, men herefter er det blevet til lutter sejre for at nå til finalen. I semifinalerne var det gået ud over henholdsvis Morten Bo Knudsen og Bent Kohls. I finalen var det Lars Kildedal som måtte strække våben og lykønske Knud Overgaard som vinder af finalen. 3. pladsen gik til Morten Bo Knudsen.
I damernes Mørup Ure & Guld Cup, var finalen i A-rækken en kamp mellem Pia Kjeldgaard og Elisabeth Andersen, som havde slået henholdsvis Susanne Bang og Ingrid Harrestrup ud i semifinalerne. Finalen var meget tæt idet 18 huller ikke var nok. Først på 1. omspilshul kunne Elisabeth Andersen lade sig hylde som vinder og dermed den eneste ubesejrede dame i dette års turnering. 3. pladsen blev vundet af Susanne Bang.
I damernes B-række var finalen et anliggende mellem Nan-Young Song og Marianne Lykke. Nan-Young var blevet klar til finalen efter sejr i semifinalen over Gitte Nedergaard, mens Marianne Lykke i sin semifinale havde slået Dorthe Elmbo Knudsen. Det blev i sidste ende Marianne Lykke der løb af med sejren, og Marianne gentog dermed triumfen fra turneringens første år i 2005, hvor det også blev til sejr i damernes B-række.
Søndag den 25. september blev der, ud over finalerne i den store løbende turnering, også afviklet en 9 hullers turnering, hvor alle deltagere i årets store turnering, som ikke var nået helt frem til finalespillet, var blevet inviteret med. Deltagerne fik dermed en ekstra chance for at få del i de mange præmier fra Mørup Ure & Guld, for også her var det flotte præmier på spil. Turneringen blev vundet af Inge Mortensen, skarpt forfulgt af Rikke Sørensen og Svend Villumsen, med Michael Reventlow-Mourier og Hardy Bygum Tokkesdal på de efterfølgende pladser.
Ved den afsluttende præmieoverrækkelse var sponsor vært ved en let frokost og en øl/vand. Har annoncerede Jan Mørup, at sponsoratet af turneringen fortsætter i 2012, hvor der dermed vil blive afholdt Mørup Ure & Guld Cup for 8. år i træk!
Ud over de flotte præmier i Mørup Ure & Guld Cup, modtager alle vinderne i de enkelte rækker naturligvis også et lod i konkurrencen om at vinde en brændeovn fra Miljø & Pejsecenteret i Viborg.
Billeder fra præmieoverrækkelsen:
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
Vinder af herrernes A-række Ryan Rafn Rasmussen
.jpg)
Vinder af damernes A-række Elisabeth Andersen
.jpg)
Vinder af herrernes B-række Knud Overgaard
.jpg)
Vinder af damernes B-række Marianne Lykke |