|
|
|
|
|
Gruppevinderne i Synoptik Cup
Synoptik Cup
Fællesturneringen d. 27.juli var den sidste kvalifikationsturnering til Synoptik Cup.
Nærmere om turneringen
Turneringen spilles som en kvalifikationsturnering, hvor alle tilmeldte klubbers medlemmer kan spille sig til en placering på en af de 5 Synoptik Cup Ranglister og dermed kvalificere sig til klubbens Synoptik Cup hold.
Hver klub udvælger efter eget valg minimum 3 turneringer. Turneringerne skal være generelt åbne for klubbens medlemmer og være individuelle turneringer afviklet som slagspils- eller stablefordturneringer. Turneringernes handicapgrupper behøver ikke at følge Synoptik Cups handicapgrupper.
Synoptik Cup turneringen er for alle klubbens fuldtidsmedlemmer, født 1992 eller tidligere, som har hjemmeklub i klubben og max handicap 42.
En spiller er automatisk tilmeldt så snart spilleren har deltaget i en af de klubturneringer, som er tællende til Synoptik Cup. Det er gratis for klubbens medlemmer at deltage i Synoptik Cup, når spilleren har betalt turneringsfee til den enkelte kvalifikationsturnering.
For hver turnering der spilles, som er tællende til Synoptik Cup, optjener spilleren ranglistepoint. Når den sidste tællende turnering er afviklet, fremkommer klubbens Synoptik Cup hold, bestående af de 5 spillere, som har optjent flest ranglistepoint totalt i hver af de 5 handicapgrupper. Klubbens Synoptik Cup hold repræsenterer efterfølgende klubben i landsdels- og eventuelt landsfinalen mod andre klubbers Synoptik Cup hold, hvor der kæmpes om flotte præmier.
Tællende turneringer i Viborg Golfklub
Følgende turneringer har været tællende til Synoptik Cup i Viborg Golfklub:
Handelsbanken Golfturnering
Tøjeksperten Golfturnering
Kaffe Kop'pen
Botex Sommerturnering
Alle 4 fællesturneringer
I alt 8 tællende turneringer
De 5 gruppevindere vil udgøre Viborg Golfklub s hold til Synoptik Cups landsdelsfinale i Rold Skov Golfklub, søndag den 18. september 2011.
De 5 vindere er:
Gruppe 1 - Kai Jørgensen
Gruppe 2 - Morten Eilenberger
Gruppe 3 - Niels Ole Pedersen
Gruppe 4 - Karen Margrethe Tinghøj
Gruppe 5 - Birch Frederiksen
Hvis der er vindere, der ikke ønsker at spille landsdelsfinale, vil den næste i de respektive grupper kunne deltage, og så fremdeles.
Information vil tilgå direkte til de enkelte gruppevindere.
Se den samlede stilling HER
Nærmere information
For nærmere information om Synoptik Cup - KLIK HER

|
|
|
|
|
|
|

|