Print
Mail

Velkommen til Viborg Golfklub

 

 

Viborg Golfklub har en 27 hullers parkbane bestående af 3 ligeværdige sløjfer. Banen er beliggende i kuperet terræn i en afstand af 2 km fra Viborg centrum, så hvis tiden er dertil, kan man køre ind og se den gamle historiske by.

 

Banen er en god ”familiebane” selvfølgelig med udfordringer, men alle kan komme fornuftigt igennem og har efterfølgende haft en god oplevelse.

 

Greenfee gælder for 18 huller. Ønsker man også at spille den 3. sløjfe betales yderligere 30% af den betalte greenfee. Vi har også en udfordrende Par 3 bane, som der skal betales særskilt greenfee for. Inden man starter ud, kan man varme op på drivingrangen, hvor bolde er gratis..

 

Når spil og naturoplevelser er overstået, kan vi anbefale et besøg i vores café, der kan byde på forskellige spændende retter og dertil noget at slukke tørsten med. Vor restauratør står parat til at betjene vore gæster.

 

Vi kan også anbefale at kigge ind i vores golfshop, der har et meget stort udvalg i udstyr herunder lækkert tøj til både damer og herrer. De gode tilbud mangler heller ikke.

I golfshoppen kan man endvidere leje golfudstyr, trolleys, elvogne og golfbiler.

 

Vi vil gøre alt for at give vore gæster en god dag i Viborg.

 

På forsiden af hjemmesiden har du mulighed for at logge dig på GolfBox, og her kan du booke tider og se banelukninger. Sekretariatet hjælper også meget gerne med bookingen på mail@viborggolfklub.dk eller telefon 86673010.


De mange gæster, der hvert år besøger klubben kan fortsat nyde godt af de samarbejdsaftaler som klubben har indgået med de fleste hoteller i Viborg og opland. Det betyder gode muligheder for at kombinere et weekendophold med golfspil af bedste kvalitet til en fornuftig pris. 

 

Viborg Golfklub lægger stor vægt på at bevare den særlige foreningsånd i klubben. Det betyder, at mange gæster i årenes løb har givet udtryk for, at de ikke bare har nydt den glimrende golfbane og den gode service - men i ligeså høj grad den hyggelige og vedkommende atmosfære i klubben.

Sådanne tilbagemeldinger glæder vi os til at få mange af i den kommende sæson.

 

 

 

 

Vi byder alle vores gæster velkommen til Viborg Golfklub.

 

 
Hosted by www.DomainBox.dk