|
|
|
|
|
26-04-2010
Forfatter: Eliteudvalget
Eliteopstart
Begivelsesrig opstartsperiode for Eliten!
Der har været mange arrangementer for Eliten i opstartsperioden.
Sæsonen begyndte lørdag den 6. marts, hvor der blev afholdt opstartsmøde med efterfølgende event. Vi havde hyret to boksetrænere til at give vores golfspillere en omgang boksetræning. Der blev gået til den (se billeder), og nogle af spillerne måtte da også tage ufrivillige pauser på grund af dårlig form. Men alle syntes, det var en god oplevelse på trods af ømme muskler i flere dage!
Lørdag den 13. marts var der en ekstra omgang indendørs træning. Her fik spillerne tilpasset sig en Bridgestone bold i en TrackMan.
Den udendørs træning begyndte den 20. marts og efter at have trænet udendørs tre gange var tiden inde til vores påsketurnering.
Der blev spillet fem runder i alt slags vejr, og kampen om pladserne var hård.
Den følgende weekend var det tid til vores træningslejr. Vi startede med mentaltræning, hvor Ulrik Vilbek gav os nogle redskaber at arbejde med. Efter en omgang indspilstræning af Niels Erik kørte vi til Tange Golf Klub, hvor den stod på 18 hullers turnering. Søndagen begyndte med træning ved Niels Erik, og derpå 18 hullers turnering i Rold Skov.
Onsdag den 14. april var det sidste chance for at spille sig på hold, da holdene skulle sættes efter onsdagsherrerne. Efter runden fik vi desværre en kedelig nyhed, at Nicolaj Volke, klubbens spiller i laveste hcp, havde valgt at flytte klub.
Vi kan tilbyde meget her i klubben men det er desværre ikke altid nok. Vi ønsker Nicolaj alt held og lykke fremover.
Holdene spiller første turneringsrunde 1.-2. maj. Resultaterne vil være at finde på DGU’s hjemmeside, og vi skriver også lidt om, hvordan det er gået.
Med venlig hilsen Formanden
Billeder fra opstart:
.JPG)
.JPG)
.JPG)
Se alle billederne HER
TAK TIL VORES SPONSORER



|
|
|
|
|
|
|

|